NY MEDARBEJDER Mød Danmissions nye teologiske rådgiver i Mellemøsten, Ekkardt Sonntag, til en samtale om tro og tvivl – om gæstfrihed og taknemmelig – og om religionsdialog i en taxa gennem Beiruts tætte trafik. 

Af Tove Lind Iversen, redaktør 

Hvem er han – Ekkardt Sonntag – Danmissions nye mand i Mellemøsten? Hvorfor er han så vild med at køre taxa? Hvornår kan han fornemme et hjerte banke? Og hvordan har krigen vækket kirken i Syrien?

Det og meget andet kommer han stille og roligt rundt omkring, da vi mødes i en spraglet sofa på en altan i den libanesiske hovedstad.

Men lad os begynde dér, hvor 40-årige Ekkardt Sonntag selv begynder – på en køretur med en ligefrem taxachauffør:

“Hvor kommer du fra?” Spørger taxachaufføren, da han registrerer, at Ekkardt Sonntag er blegere end de fleste her i Beirut. 

“Jeg kommer fra Tyskland,” svarer Ekkardt Sonntag. 

“Én ting, I kristne skal vide, er: Gud har ingen søn!” fastslår taxachaufføren bramfrit. For ens personlige tro kan man i denne del af verden sagtens nå at vende selv på en ganske kort køretur. 

Mange gennemsnitlige nordeuropæere ville nok tænke: ‘Den diskussion går jeg ikke ind i – al den strid om religion skaber så meget ballade i verden.’ Og så fikst springe videre til vejret. Men ikke Ekkardt Sonntag.

”Jeg dykker ned i taxachaufførens udsagn og er nysgerrig efter, hvad der gemmer sig bag. For det er et tilbagevendende og helt centralt emne i religionsdialogen mellem muslimer og kristne: Er Jesus Guds søn?” fortæller Ekkardt Sonntag, der som ung studerende boede i Beirut fra 2004 til 2005 for at gennemføre en del af sin teologiske uddannelse på NEST (Near East School of Theology) – på samme måde som også en del danske teologistuderende har taget et eller flere semestre på NEST, der en af Danmissions partnere i Mellemøsten.

“Jeg har haft mulighed for at studere og efterfølgende bo i Mellemøsten i en halv snes år, og derfor er ordvekslingen med taxachaufføren ikke blot få minutters løsrevet snak. Jeg har haft tiden til at koble hverdagen og virkeligheden sammen med det, jeg har lært på universitet, og med de samtaler jeg har haft med religiøse lærde.”

Netop det med at se tro som en naturlig del af livet og af samværet med andre mennesker er en del af forklaringen på, hvorfor han er så tilfreds med sit nye job som teologisk rådgiver for Danmission i Mellemøsten.

Og hæng på – Ekkardt Sonntag vender tilbage til, hvad han svarede taxachaufføren, og hvad den slags religionsdialog på gadeplan betyder for hans egen tro. Men først tager han fat på de trængte kirkers rolle og deres fremtid i Mellemøsten og på den opgaver, som ligger foran ham.

Hvad er det særlige, som Danmission og vores kirkepartnere kan i Mellemøsten? Hvorfor ikke overlade uddeling af nødhjælp, fredsarbejde og fattigdomsbekæmpelse til verdslige organisationer? 

“For 80 procent af jordens befolkning er religionen vigtig og påvirker deres beslutninger. Derfor skal man selvfølgelig tage folks tro og de religiøse ledere alvorligt, hvis man skal kunne skabe holdbare forbedringer. Det har Danmission forstået, og det er jeg som teolog super glad for at være blevet en del af. Danmission har været tilstede i Mellemøsten i over 120 år, og jeg er overbevist om, at vi og vores kirkepartnere har en særlig rolle at spille, netop fordi alt, hvad vi gør, drives ud fra et stærkt kristent fundament – også når vi uddeler nødhjælp, lærer bønder at få bedre høstudbytte og skaber fred gennem dialog,” siger Ekkardt Sonntag.

“Som teologisk rådgiver har jeg fokus på at skabe helhed, så vi viser lige stor omsorg for det konkrete arbejde og for den åndelige side af sagen. Simpelthen fordi det giver begge dele større gennemslagskraft,” uddyber han og fortæller om en samtale i den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon (NESSL).

“Da jeg spurgte om deres udgangspunkt for arbejdet i det konfliktramte Syrien, lød svaret: Nøgleordene er gæstfrihed og taknemmelighed. Det er næppe det svar, man ville få fra en verdslig hjælpeorganisation. Men når jeg tænker efter, giver det god mening. Kirken og dens mange frivillige henter åndelig motivation i Biblens budskab om omsorg for næsten, som er tæt forbundet med gæstfrihed – altså et ægte ønske om at møde og dele med medmennesker, der lider. Dén motivation, tror jeg, er langtidsholdbar. Og kirken føler taknemmelighed både for vores følgeskab og for den økonomiske hjælp udefra – bl.a. fra de mange som støtter gennem Danmssion.”

Hvordan har de voldsomme konflikter siden 2011 forandret kirkerne i Mellemøsten? 

“Krigen i Syrien har forandret alle dele af samfundet – selvfølgelig også kirken – og har skabt stor nød, mistillid og ustabilitet. Det er dybt ulykkeligt. Og det, jeg siger nu, siger jeg kun, fordi jeg kan citere en lokal kollega: Det har vækket kirken af dens skønhedssøvn. Midt i alt det frygtelige går det op for én, at en kirke, der kun tjener sit eget formål inden for sine egne mure, enten sover eller er død. Da presset og behovet for handling blev så stærkt, at der ikke var anden vej end at gå ud og hjælpe, vågnede vi op og gjorde det nødvendige.”

Det er derfor en kirke som NESSL bl.a.  fokuserer på at uddanne syriske lægfolk – altså aktive medlemmer af menighederne – som bliver rustet til at gøre en forskel i de trængte kirker i Syrien, hvor kirken både skal forkynde og yde nødhjælp og sjælesorg. Og det er derfor Ekkardt Sonntag hjælper NESSL med at opbygge en diakoniafdeling, som hedder Compassion Protestant Society og tager udgangspunkt i medfølelse.

“Uden at ville lyde kynisk, så kan man sige, at konflikten på en måde har vækket kirken,” siger Ekkardt Sonntag og vender blikket mod sin gamle kirke hjemme i Nordtyskland, hvor han er født og opvokset.

“Spøjs nok, så sagde min barndoms protestantiske præst ofte: Lad os ikke forpuppe os bag kirkens mure. For hvem ville så savne os, hvis vi en dag blev opslugt af jorden? Det spørgsmål har kirken i Tyskland – og vel også i Danmark og resten af den rige vestlige verden – i perioder haft svært ved at svare på. Indtil 2015, da flygtningene fra Syrien nåede selv min lille middelklasse hjemby, og kirken tilbød at hjælpe flygtninge f.eks. med at lære tysk. Mine forældre fortæller, hvordan deres kirke er blomstret op via denne nye opgave. Det er utroligt. Men sandt.”

“Selvfølgelig ønsker vi mennesker af og til, at Gud vil gøre en ende på vores lidelser her og nu. Men det sker jo sjældent – her og nu. Til gengæld er Gud til stede i menneskers lidelser. Det ser vi hele vejen gennem Biblen, F.eks. da Gud går foran under israelitternes udfrielse af Egypten – som en ildsøjle om natten og en røgsky om dagen. Og vi har lige fejret påske, hvor Guds søn, Jesus, selv gik gennem lidelse og død og opstod fra de døde. Netop påsken giver os troen på, at livet overvinder døden, og giver de kristne i Mellemøsten modet og kræfterne til at række ud. Vi kan alle lære af de mellemøstlige kristne, som viser medfølelse og omsorg for både egne og andres lidelser.”

Hvordan ser du fremtiden for Mellemøstens kristne? Vil der være levende kirkesamfund om 5 eller 10 år?

“Det er et stort spørgsmål,” siger Ekkardt Sonntag og fortæller igen en lille personlig historie:

“Jeg flyttede til Mellemøsten sammen med min hustru på min 30-års fødselsdag. Vi har boet her sammenlagt i godt 10 år. Begge vores døtre på 5 og 8 år er født i Jordan og føler sig meget jordanske. På en ferie blev vi spurgt, hvor vi er fra. Jeg svarede: Tyskland. Min datter korreksede mig og sagde: Nej, vi er fra Jordan. Så nu snakker vi en del om, hvor man er født, hvilket pas man har, og hvilken identitet det giver en. Jeg er heller ikke længere kun tyskeren Ekkardt. Jeg kan også forestille mig, at mine børn måske også som voksne kommer til at leve i Mellemøsten i længere perioder, sådan som jeg har gjort,” reflekterer han og vender så tilbage til spørgsmålet.

“Men hvordan vil Mellemøsten være til den tid? Jeg aner det ikke – det kan man ikke forudse, sådan som situationen er i dag. Det berører mig dybt, når jeg hører spørgsmålet: Hvordan ser Mellemøsten ud om 5-10 år? Især når jeg ser på mine døtre og mine venner her i regionen.”

“Jeg tror, det er muligt at bevare blomstrende kristne menigheder i Mellemøsten. Men det sker helt sikkert ikke af sig selv. Så, hvad skal der til? Svaret er: opbakning udefra til hele kirkens virke. Ikke fordi de kristne er trængende og afsondrede stakler. Tværtimod. Fordi de er modige, stærke og ikke bange for at få skidt på hænderne, har de brug for og fortjener vores støtte,” siger han og giver et eksempel på, hvordan kirkerne i Mellemøsten også tidligere har åbnet deres døre, når nøden har banket på.

“I begyndelsen af 1980erne, mens borgerkrigen rasede i Libanon, blev der indrettet et hospital i kælderen under NEST. Mellemøstens Kirkeråd trådte også til og organiserede f.eks. en nødhjælpskonvoj fra Tyskland til Beirut. Når jeg hører, hvordan kirkens folk både dengang og i dag rækker ud, så kan jeg fornemme deres hjerter banke og føle, hvad slags stof, de er gjort af. Og så kan jeg ikke andet end bevare håbet.”

Og hvad svarede du så taxachaufføren? 

“Det kan jeg ikke huske,” siger Ekkardt Sonntag med et smil.

“For mig ligger magien i spørgsmålet og i hans kommentar. Men hvad svarer jeg sådan generelt i den slags tilbagevendende samtaler?” spørger han og holder en af sine mange små tænkepauser.

“Det kan tage så mange forskellige drejninger. Men jeg ignorerer i hvert fald ikke bare spørgsmålet, om Jesus er Guds søn. Og jeg har da mødt taxachaufføren, som har sagt: Jeg havde slet ikke tænkt på det på den måde før. Vi har begge fået noget at tænke over.”

Har den slags taxa-snak gjort dig stærkere i troen? 

“Alle de mange samtaler som denne, føler jeg, har gjort mig til en mere ærlig og oprigtig kristen. For når jeg bliver konfronteret med andres synspunkter, så indser jeg, at noget af det, som jeg er vokset op med i skolen og på teologistudiet – i søndagsskolen og i kirken, ofte er et udtryk for den nordtyske kultur. Jeg har taget for givet, at sådan var det bare, men her i en helt anden kultur bliver jeg opmærksom på, hvor mange forskellige opfattelser, man kan have af det samme. Så ja, de mange møder med andre holdninger, har fået mig til at gå dybere ned i min egen tro: For hvad betyder det egentlig, at Jesus kaldes Guds søn? Det har jeg altid troet var sandt, fordi jeg havde fået fortalt, at det var sandt. Men når der bliver sat spørgsmålstegn ved det af en muslimsk taxachauffør i Beirut, så får han mig til at forholde mig til det på et dybere plan. For mig er kristendommen ikke længere kun abstrakte sandheder. Refleksionerne – ja, og tvivlen – er kommet med på min trosvandring, og det har styrket min tro.”

Fotos: Hans Wendelboe Bøcher og privatfotos

Blå Bog:

• Er fra den nordlige del af Tyskland
• Bor i Amman i Jordan sammen med sin kone og to børn, det har familien gjort de seneste 10 år
• Har en ph.d. og er uddannet i teologi fra London, Tyskland og Holland. Har desuden studeret ved Near East School of Theology in Beirut
• Har stort kendskab til Mellemøsten og mange af Danmissions lokale kirkepartnere
• Ekspert inden for emner som kontekstuel teologi, religiøse studier, religion og udvikling

Det skal Ekkardt Sonntag arbejde med:

• støtte og styrke den teologiske og organisatoriske udvikling af Danmissions kirke/trosbaserede partnere i Mellemøsten
• støtte synergien mellem Danmissions teologiske arbejde og udviklingsarbejde samt videreudvikle Danmissions netværk, forhold og tilstedeværelse blandt kirkerne i Mellemøsten.

Det gør Danmission i Mellemøsten

SYRIEN: 

• Frivillige hjemmehjælpere besøger efterladte og ensomme ældre. Partner: Den græsk-ortodokse kirke i Den Kristne Dal.
• Aktive menige medlemmer af kirkerne får lægmandsuddannelse, så de bliver rustet til at hjælpe i deres menigheder. Partner: Den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon (NESSL).
• Krigsramte børn får hjælp på børnecentre. Partner: Forum for Development Culture and Dialogue (FDCD).
• Støtte til spirende syriske civilsamfundsorganisationer. Partner: FDCD.

IRAK: 

• Hjælp til overbelastede og traumatiserede præster og præstekoner. Partner: Mellemøstens Kirkeråd (MECC).
• Opbygning af ny universitetsuddannelse i fred, dialog og sameksistens. Partner: Al Amal.
• Unge lærer om dialog og får støtte til at gennemføre lokale initiativer. Partner: Al Amal.

LIBANON: 

• Kurser for søndagsskolelærere og unge kirkeledere. Partner: Near East School of Theology (NEST).

JORDAN: 

• Efteruddannelse af religionslærere, så de kan være med til at forebygge ekstremisme i skolerne. Partner: Royal Institute for Interfaith Studies (RIFFS).

EGYPTEN: 

• Bekæmpelse af fattigdom som bl.a. gavner småbønder, der lærer at skaffe sig større høstudbytte. Partner: Den evangelisk-ortodokse kirkes udviklingsafdeling (CEOSS).
• Dialog, konflikthåndtering og fredsskabelse gennem religiøse ledere og civilsamfundsaktører. Partner: CEOSS

REGIONALT/GLOBALT: 

• Flere netværk af religiøse ledere og meningsdannere – på tværs af Mellemøsten og mellem Danmark og Mellemøsten – arbejder for fred, dialog, religiøs tolerance osv. Partnere: FDCD m.fl.

Tak til alle, som støtter de kristne og deres kirker i Mellemøsten – med forbøn og med penge. Takket være gaverne kan Danmission bl.a.: Hjælpe kirken i Den Kristne Dal i Syrien, så den kan række ud til nogle af de allermest trængende – nemlig gamle mennesker, som er ladt alene tilbage på grund af krigen. Hjælpe den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon med at uddanne lægfolk til trængte menigheder i Syrien. Og have udsendte på mission som Ekkardt Sonntag og hans kolleger i Mellemøsten og de andre lande, hvor Danmission er i følgeskab med kirken.

Støt Danmission nu!

Forrige

• 12. apr. - Tag med på Himmelske Dage i Herning
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”
• 11. apr. - Rundet af Jylland og inspireret i Beirut
• 04. apr. - Er du én af Danmissions nye Globale Fortællere?

Følg os

Danmissions frivillige fortællerkorps, der fornyligt er hjemvendt fra Zanzibar, er nu klar til at holde foredrag om Zanzibars historie, Danmisisons arbejde på øen, unikke kulturmøder og personlige indtryk.

Da solen i marts kun gav sine sarte stråler fra sig i Danmark, rejste 14 af Danmissions frivillige til tropiske Zanzibar. Her besøgte de blandt andet Danmissions syskole UPENDO, de var på historisk rundtur i Stone Town, de besøgte flere af Danmissions religiøse samarbejdspartnere bla. provst Shukuru Maloda i hans kirke, og så tilbragte de god tid med Danmissions udsendte på Zanzibar Maria Nitzsch Hastrup og hørte om hendes arbejde.

Rejseleder og netværkskonsulent i Danmission, Tom Bangslund Hansen stiller skarpt på, hvorfor Danmission har brug for sit helt eget fortællerkorps med ekspertise i Zanzibar:

“Danmissions frivillige skal opleve det arbejde, vi gør ude i verden. Derudover er det vigtigt, at Danmission får fortalt sine historier i alle afkroge af Danmark, og det kan de frivillige fortællere hjælpe med”.

Længere nede i artiklen kan du få svar på, hvad den største oplevelse var for de frivillige. For Tom Bangslund Hansen var det de frivilliges nysgerrighed og begejstring:
“Den begejstring, som jeg kunne mærke hos de frivillige, var meget større, end jeg havde turdet forestille mig. Det var helt fantastisk”, fortæller han.

Amina Ravn-Kyhn, 19 år, fra Tønder

Hvorfor tog du med på turen til Zanzibar?  

Jeg tog med, fordi jeg ikke kendte til Danmission, og jeg ønskede at lære Danmissions arbejde at kende. Jeg er ny frivillig i Danmission. Jeg har været i Myanmar sammen med en af Danmissions tidligere ungdomsentrepernører, Amanda Urban. Hun introducerede mig til organisationen og efter turen til Myanmar, så valgte jeg at søge om at komme med på rejsen til Zanzibar. Det har været super fedt at rejse i en gruppe og dermed reflektere over alle oplevelserne sammen.

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse?  

Jeg blev virkelig glad for, at rejsen handlede meget om dialog. På Zanzibar taler menneskerne sammen på tværs af religion, og det er virkelig opmuntrende. Det er fint, at det fungerer, og på den måde er de også et forbillede. Det gav mig blod på tanden at engagere mig endnu mere i Danmission efter rejsen.

Hvordan vil du dele dine rejseoplevelser med andre?  

Jeg har allerede holdt mit første foredrag i Esbjerg. Derudover har jeg også været i en kvindekreds i Agerskov. Når jeg tager ud og fortæller, har jeg lavet et diasshow, og jeg medbringer nogle ting, jeg har købt på UPENDO. Med så mange oplevelser fra rejsen er jeg nødt til at fravælge noget og fremhæve andet. Jeg fremhæver blandt andet et landbrugsprojekt, som Danmission støtter, syskolen UPENDO og det fodboldhold som er en del af Danmissions dialogarbejde. Vi var ude og se en kamp, hvor der var et godt sammenhold mellem spillerne. De var sammen i sporten på tværs af religion.

Elin Pedersen, 79 år, Ringe, frivillig i Danmission Genbrug Ringe. 

Hvorfor tog du med på turen til Zanzibar? 

Jeg har længe gerne ville se, hvordan pengene bliver brugt på arbejdet ude i verden.

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse?

Elin Pedersen til venstre i billedet.

Det har været inspirerende at se, hvor langt man kan komme med dialog. Danmissions udsendte Maria Nitzsch Hastrup fortalte om arbejdet på syskolen UPENDO. Deres opgave er at få det til at fungere mellem muslimer og kristne – og det fungerer virkelig. Det er helt enestående.

Vi mødte også imamer på Zanzibar, og det var en stor oplevelse. En aften, hvor vi var ude at spise, sad en kristen præst på min ene side og en imam på min anden side. Det var en stor og behagelig oplevelse. Det har været en vidunderlig rejse! Jeg var derudover også meget glad for at se, hvad hjælp til selvhjælp med hensyn til kvinder gjorde, det var ret imponerende at se, hvordan det højnede familiens og samfundets status.

Hvordan vil du dele dine rejseoplevelser med andre?

Jeg har ikke været ude at holde nogle foredrag endnu. Men jeg håber sandelig, at jeg skal holde mange, fordi flere har vist interesse. 23. maj kl. 19 skal jeg holde et oplæg i Sognegården i Ringe. Jeg skal have udvalgt nogle billeder, som jeg vil vise og tale ud fra.

Anna Grethe Padkjær, Randers, frivillig i Danmission Genbrug i Randers  

Hvorfor tog du med på turen til Zanzibar?

Jeg er rimelig ny i Danmission. Jeg så, at Danmission søgte nogle til at åbne en ny genbrugsbutik, og på det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad Danmission var. Men vi fik åbnet butikken i Randers, og så meldte jeg mig ind i Danmission, fordi det store engagement, som de andre frivillige i butikken har smittede af på mig.

Jeg så et opslag på Danmissions Facebook-side om turen til Zanzibar. Dengang vidste jeg ikke, hvor det var, eller hvad det var, men jeg blev meget interesseret i at lære mere om Danmission, og se hvor den penge vi tjener i genbrugsbutikken kommer hen.

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse? 
Det, der gjorde størst indtryk på mig, er det som Danmissions udsendte Maria laver dernede. Hun taler sproget, og alle kender hende. Hun er meget dygtig og sød. UPENDO-huset laver et kæmpe stykke arbejde, og det er helt eventyrligt at se et sted, der fungerer på den måde. Derudover så laver de jo noget flot håndarbejde, og får det solgt i deres butik.

Det arbejde, som Danmission udfører på Zanzibar er også værd at arbejde for herhjemme. Tænk, at det fungerer mange steder at være tæt sammen, selvom man er muslimer og kristne.

Hvordan vil du dele du dine rejseoplevelse med andre?

Jeg har lavet en billedserie, som jeg vil vise og fortælle ud fra. Familien kommer til generalprøve på foredraget, og i genbrugsbutikken skal jeg også holde et oplæg over en kop kaffe.

Inge Jervad, Aggersund, var afsted på med sin mand Carsten Jervad  

Hvorfor tog I med på turen til Zanzibar? 

Vi har før været i Indien og i Tanzania. I den forbindelse har vi holdt 17 foredrag.

Inge og Carsten Jervad til højre i billedet.

Formålet med rejsen, er, at vi skal ud fortælle om Danmissions arbejde til dem der interesserer sig for mission og kirkeliv. Jeg vil fortælle om de dygtige folk, som vi har ansat, for uden dem, ville vi ikke kunne søge midler hos eksempelvis Danida.

Hvad har været den største og mest tankevækkende oplevelse?   
Det var at opleve UPENDO, og se, hvor vigtigt, det er, at vi får nedbrudt fjendebilleder. Derudover var vi ude at se nogle små landbrugssammenslutninger, hvor både kristne og muslimer arbejder sammen.

Derudover gjorde Danmissions udsendte Maria Nitzsch Hastrup også stort indtryk på mig. Hun er anderledes i sin tilgang end hendes forgængere. Hun er meget dygtig i sit møde med både muslimer og kristne, og derfor får hun min dybeste respekt. Det var en fornøjelse at se, hvordan hun klarer sig.

Hvordan vil I dele jeres rejseoplevelser med andre?  

Carsten og jeg skal holde vores foredrag sammen. Men på den første dag faldt han i vandet og ødelagde det tekniske udstyr. Derfor bliver vi nødt til at låne af de andres billeder, men det er jo, hvad der kan ske.

Vi er bestilt til to foredrag: Et i Løgstør Danmission Genbrug og Aggersund til en sogneeftermiddag. Vi reklamerer på Facebook, og derudover har vi et samarbejde med “De 12 kirker”, hvor man også kan læse om vores foredrag.

Hvorfor skal man booke et foredrag? 

“Man skal booke, fordi det er spændende at høre om Danmissions projekter og endnu mere spændende er det at høre det fra nogle, der har set arbejdet med deres egne øjne,” siger fortæller Tom B. Hansen.

Boook et foredrag

Læs mere om foredrag og hvordan du booker – klik her

Har du spørgsmål til hvordan foredrag booket så kontakt:

Amalie S. Ehmsen Netværkskonsulent ase@danmission.dk Tlf.: 41 999 315 ase@danmission.dk

Forrige

• 25. apr. - Fortællerkorps klar med uforglemmelige historier fra Zanzibar
• 12. apr. - Tag med på Himmelske Dage i Herning
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”
• 11. apr. - Rundet af Jylland og inspireret i Beirut

Følg os

Husker du den store fotoudstilling “Troens Verden”, som blev vist i Rundetårn i 2016? Nu kan du genopleve udstillingen, der fortæller 100 års missionshistorie i fotos, i Dyssergårdskirken i Hellerup.

Kom til fernisering på foto-udstillingen “TROENS VERDEN – Danske missionsfotografier 1870-1970“, som fra 5. maj til udgangen af august vises i Dyssegårdskirken, der ligger på Dyssegårdsvej i Hellerup.

Udstillingen sætter fokus på danske missionærers møde med nye kulturer og består primært af billeder taget eller indsamlet af danske missionærer i Indien, Kina, Grønland, Mellemøsten og Tanzania, samt missionærernes rejsebeskrivelser bragt i Dansk Missionsblad i perioden 1870-1970.

Ferniseringen finder sted søndag den 5. maj og indledes med gudstjeneste i Dyssegårdskirken kl. 10.30 ved sognepræst Lisbet Rømer. Klokken 11. 45 finder selve ferniseringen sted. Alle er velkomne.

Fra slutningen af 1800-tallet, på en tid, hvor de færreste havde været udenfor Danmarks grænser, rejste flere hundrede danskere ud i verden som missionærer. Hjemme i Danmark fik missionsorganisationerne titusinder af støttemedlemmer. Missionærernes beretninger om deres oplevelser i udlandet blev for mange danskere – selv langt op i 1900-tallet – den vigtigste kilde til viden om forholdene i andre samfund. Historisk har dansk ydremission altså i høj grad påvirket en stor del af den danske befolknings forestillinger om ikke-kristne samfund.

TROENS VERDEN – Danske missionsfotografier 1870-1970 henvender sig til alle, der interesserer sig for spørgsmål relateret til kulturmøder og religion i bred forstand, historie og fotografier mm.

Særarrangement i Dyssegårdskirken om “TROENS VERDEN – Danske missionsfotografier 1870-1970“:

Søndag 26. maj kl. 11.30 – 17.30 inviteres der til såkaldt Kirkehøjskole i Dyssegårdskirken – et arrangement, der tager afsæt i udstillingen. Her vil der blive sat fokus på missionærens historie og de tråde deres historie trækker op til vores egen samtid.

Program for Kirkehøjskole

Kl. 10:30 Gudstjeneste med biskop Peter Fischer-Møller og formand for Danmission

Kl. 11:30 Frokost

Kl. 12:30 Troens verden i dag ved Peter Fischer-Møller

Kl. 13:00 Pause

Kl. 13:15 Danmissions historie ved Harald Nielsen, forfatter og Danmissions tidligere generalsekretær

Kl. 14:00 Kaffepause

Kl. 14:30 Ydremission som bevægelse i Danmark ved Johanne Ihle, uddannet i arabisk og visuel antropologi og Daniel Henschen, Ph.d. i historie

Tilmelding til Dyssegårdskirkens kirkekontor senest mandag den 20. maj.

Pris for foredrag og frokost er kr. 75 kr.

Se video om udstillingen, der blev afholdt i Rundetårn i 2016 herunder:

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Forrige

• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”
• 04. apr. - Er du én af Danmissions nye Globale Fortællere?
• 29. mar. - Taknemlighed for Mødestedets fællesskab
• 07. mar. - Book foredrag med to af Danmissions power-kvinder

Følg os

Dagbogsnotater fra biskop Peter Fischer-Møllers rejse til Libanon april 2019, hvor han mødte Danmissions dygtige partnere og højtstående religiøse ledere.

Af Peter Fischer-Møller, Danmission formand

Mandag 1/4

Op kl. 8.30. Fik talt programmets første punkter igennem med Danmissions regionsrepræsentant for Mellemøsten, Line Ramsdal, og lederen af Danmissions samarbejdspartner FDCD, Riad Jarjour. Efter en tur gennem Beiruts forfærdelige trafik mødtes vi med Bahia Hariri – en indflydelsesrig, ældre sunnimuslimsk kvinde med tyndt hvidt tørklæde og markant udstråling. Hun er parlamentsmedlem, tante til den nuværende premierminister og søster til den i 2005 bombedræbte premierminister Rafik Hariri. Og så er hun meget engageret i samtale på tværs af religiøse forskelligheder i et Libanon, som er udfordret af sekterisme. Der blev givet hånd hele vejen rundt og budt på kaffe. Vi fik talt om, at dialog og tværreligiøst samarbejde på græsrodsniveau er vigtigt både i Libanon og i Danmark. Vi vil gerne gennem Danmission bidrage til en positiv udvikling i det uroplagede Mellemøsten, men samtidig kan vi helt åbenbart også lære af de erfaringer, man gennem 1000 år har haft i Mellemøsten for samliv med mennesker af anden religion.

På vej derfra slog vi i let regnvejr lige et sving rundt om de romerske ruiner og mylderet af kirker og moskeer i Beiruts centrum, inden vi vendte tilbage til Danmissions kontor, hvor Line og de tre lokale medarbejdere opdaterede på de mange projekter, vi er involveret i. Meget godt og inspirerende.
Så var det tid til – med Line ved rattet – at køre til partnerorganisationen Adyan i den anden ende af byen. Det tog næsten 1 time i den håbløse trafik, som vores lokale medarbejdere skal igennem frem og tilbage hver dag, for der er ingen fungerende offentlig transport i Beirut! Hos Adyan fik vi en rigtig god snak med fader Fadi, som leder Adyan, og Dr. Nayla om det nye projekt, som Danmission er involveret i: ”Religious Social Responsability for Citizenship and Co-existence” der primært retter sig mod professorer i islam og adresserer den meget nødvendige interne dialog i de muslimske trossamfund i Libanon, om hvordan troen kan være en inspiration i et åbent samfund og være med til at understøtte grundlæggende værdier som solidaritet, fredelig sameksistens, religionsfrihed og fælles medborgerskab. Afslutningsvis en perspektivrig snak med Fadi, om hvordan man med et projekt som dette bidrager til at tjene de andres tro, om hvorvidt andre religioner betragtes som en slags Gamle Testamente for vores egen kristne tro, eller om vi kan tænke om vores egne kirkers formulering af kristendommen som en slags Gamle Testamente i forhold til en tro på Jesus vi er på vej imod, eller som Jesus som vores ledsager (som i Emmaus-fortællingen, Luk. 24, 13-35 gradvis selv udfolder for os undervejs).

I Beiruts regnvåde gader sammen med Line Ramsdal

Tirsdag 2/4

Gråvejr og byger. Afgang i Lines bil kl. 10.15 mod Libanons græsk ortodokse patriark, biskop Elias Aoude, som residerer i et flot palads i den anden ende af Beirut. Tre ortodokse præster, hvoraf en var en gammel ven af Riad, tog imod. Metropolitten, som også er en af Riads gamle venner, var klar kl. 11, og vi blev budt ind i en pæn reception med ægte tæpper på gulvet og ikoner på væggene hele vejen rundt. Vi havde på forhånd talt lidt om, hvilke emner vi gerne ville have tale om, men det fik vi ikke så meget brug for, for med godt humør og stor selvtillid kastede biskop Elias sig ud i en lang passioneret fortælling om sin fredelige barndom under små forhold i en familie i Tripoli, hvor man ikke tænkte på, hvem der var kristne og hvem muslimer, over beklagelser over en historisk udvikling, hvor fremmede magter havde påvirket situationen i Libanon negativt, til en fortælling om nutidige forhold, hvor nogle af Libanons muslimer ikke er tilfredse med den eksisterende magtdeling, og hvor shia-muslimer skubber sig frem på bekostning af sunni-muslimer og særligt de kristne. Den programsatte halve time blev til næsten halvanden time. Og der var ikke så meget dialog over samtalen.

Næste møde: FDCD, med en god gennemgang af de fleste af vores samarbejdsprojekter. Vi begyndte med Danish Arab Interfaith Dialogue, som Danmission har overtaget fra Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, og som nu er blevet videreudviklet og udvidet, så der ud over konferencer for religiøse ledere også er et samarbejde med journalister og forskere og andre meningsdannere og et arbejde med unge på græsrodsniveau ud fra en ambition om at give dem indflydelse og medejerskab.

Vi hørte om arbejdet i Syrien, hvor man også på græsrodsplan etablerer centre for børn, som er traumatiseret af krigen. Og vi hørte om ’dialoglejre’ som Danmission gennem mere end 10 år har været engageret i.

Efter et par intense timer kørte vi mod nord og så den kæmpestore Maria-statue, inden næste møde med den maronitiske (maronitterne er tæt forbundne med den romersk-katolske kirke) patriark, Kardinal al-Raai’s meget smukke palads med egen appelsinlund og et nyt friluftskapel med plads til 25.000. Vi begyndte som sædvanen er med fælles fotografering. Patriarken var interesseret i at vide noget om Danmission og vores arbejde generelt og specielt i Mellemøsten og Libanon, og han fortalte selv om det libanesiske samfunds balance mellem de forskellige trosretninger, om den samvittighedsfrihed som præger Libanon. Libanon er et privilegeret sted i Mellemøsten, sluttede patriarken, men samfundet er tynget af de mange flygtninge, af den dårlige økonomi og af, at de kristne rejser ud af landet.

Onsdag 3/4

På NEST (Near East School og Theology) mødte vi skolens leder Dr. George Sabra. Her fik vi en rigtig god samtale om svære vilkår for de lokale evangeliske kirker, som gør, at der for tiden kun er 10 studerende fra de mellemøstlige kirker (heraf 7 fra Syrien), mens der er mange studerende fra USA og Europa. Tidligere har Danmission givet stipendier til danske studerende på NEST, men det gør vi ikke for tiden. George bad os om at gøre danske studerende opmærksomme på muligheden for at tage et semester på NEST evt. med stipendium fra EU. Vi vendte også mulighederne for at etablere end form for sommerhøjskole på NEST. Efter udveksling af boggaver, var det tid til andagt kl. 12. Her samledes 20 studerende og lærere, og jeg fik æren af at prædike for dem om den fremmede kvinde i egnene omkring Tyrus og Sidon (Matt. 15, 21-28), og hvordan den fortælling er historien om en på én gang levende, lyttende og kærlig Gud, og om hvordan kristendommen blev til noget andet og mere end en intern jødisk reformbevægelse, ja på en måde begyndelsen på den kristne verdensmission.

På besøg hos Dr. George Sabra og NEST

Torsdag 4/4

Af sted for at besøge Libanons stormufti (sunni) sheik Abdel-Latif Derian. Meget fornemt palads med vagter og forhal og egne TV-fotografer. Her mødte vi også dr. Samak, som virkelig er en god dialog-ven, og som takkede så hjerteligt for dejlig frokost i bispegården i Roskilde for 3 år siden. Han var med som rådgiver og oversætter, da stormuftien fortalte om islam som fredens, kærlighedens og tolerancens religion, og om dem, der desværre misbruger religionen til deres egne formål. Religion kan aldrig sanktionere drab og vold, understregede han, og Line fortalte lidt om os og Danmission – det gør hun rigtig godt, kort og præcist – og jeg fortalte, hvordan jeg havde været inviteret med ved åbningen af en moské i Roskilde, og at vi i Danmark har et årligt møde for religiøse ledere, hvor vi drøfter aktuelle emner. For nogle år siden drøftede vi således religionsfrihed og havde udsendt en fælles udtalelse, som understregede, at religionsfrihed også betyder frihed til at konvertere fra kristendom til islam og fra islam til kristendom. Jeg ved godt at ”konversion” er et kontroversielt ord i Libanon, men i dialog duer det ikke bare at gå udenom de svære emner som katten om den varme grød. Vi udvekslede venligheder og stormuftien fik en bog om Roskilde Domkirke og en invitation til at kigge forbi ved lejlighed, og vi fik lov at udtale os til den lokale TV-station om, hvad vi havde fået du af besøget.

Dialogworkshop, hvor bl.a. stormuftien Sheikh Abdel-Latif Derian (med hovedbeklædningen) deltog.

Næste punkt på programmet var en frokost med biskop Elias Toumeh fra Den Kristne Dal i Syrien, som Danmission også samarbejder med. Biskop Elias er en kraftig mand med gråt fuldskæg, stor energi og et smittende humør. Han kom direkte fra Syrien for at deltage i eftermiddagens seminar og skulle hjem igen umiddelbart bagefter. Ud over sit arbejde som biskop for ca. 100.000 græsk-ortodokse kristne og som chef for 25 præster i Den Kristne Dal, er han også professor ved et universitet i Beirut og har sæde i en række bestyrelser. Han er oprindeligt uddannet kemiingeniør, men blev så trukket i retning af teologien. Han fortalte, at det var hans mor ikke så tilfreds med på grund af udsigten til ikke at få børnebørn. Men hun havde nu affundet sig med situationen, sagde han med et smil. Han talte meget klart om de udfordringer, han står med i sin menighed. Det handler om, at de kristne under og efter borgerkrigen er blevet færre. Da krigen brød ud i 2011, var der skønsmæssigt 8-10 % kristne i Syrien – svarende til omkring 2 mio. I 2016 var 5,5 mio. syrere ifølge FN flygtet ud af landet – heriblandt 825.000 kristne. Det betyder, at 40 procent af de kristne har forladt Syrien – til sammenligning er det 25 procent af befolkningen som helhed (tallene dækker sandsynligvis over en del flere flygtninge, som ikke er registreret). Danmission støtter bl.a. kirkens hjemmehjælp til ældre, hvor frivillige rækker ud til nogle af de allermest sårbare. Biskop Elias fortæller, at der er lang venteliste, så der er hårdt brug for vores opbakning.

Frokostmøde med biskop Toumeh fra Den Kristne Dal i Syrien

Så var det blevet tid til den konference, som Danmission og FDCD havde arrangeret på vores hotel om tværreligiøs dialog i Mellemøsten, og som blev optaget til TV-stationen SAT 7. Vi fik hilst på de fleste af deltagerne bl.a. sheik Mohammed abu Said, hans dejlige kone fra Saida og den danske ambassadør, som også fik en tak for ambassadens og Udenrigsministeriets positive opmærksomhed og bevillinger fra Danida og Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). Indlæg og debat handlede om dialogens nødvendighed og udfordringer – om religionens og de religiøse aktører nødvendige rolle, om undervisning som helt eksistentiel, om Grundtvigs mulige relevans i en libanesisk kontekst og meget mere.

Fredag 5/4

Besøg hos den armenske Catholicos Aram den første.  Han er også en af Riads gamle venner og er en ganske imponerende mand, som indledte med at give os en røffel, fordi vi som dansk organisation i Libanon ikke som det allerførste havde henvendt os til den armenske kirke, da det danske og det armenske folk jo har en helt særlig forbindelse via Maria Jakobsen og hendes arbejde for forældreløse børn i “Fuglereden” og Karen Jeppes arbejde for armenske flygtninge i Aleppo i tiden omkring det armenske folkemord.

Og så til Najla og Joseph Kassab fra den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon (NESSL). Joseph, som netop er blevet udnævnt til præsident for de evangeliske kirker og som sådan er blevet udstyret med en stor bil med bevæbnet chauffør af den libanesiske regering, tog hjerteligt imod på sit kontor. Det er lidt som at komme hjem at være sammen med og tale med Joseph og Najla fra det reformatoriske kirkesamfund. Selvom Najla som formand for sammenslutningen af verdens reformerte kirker (150 millioner mennesker) faktisk i betydning godt og vel kan matche de religiøse ledere, vi indtil nu havde mødt, så er det ikke noget, hun lader sig mærke med. Der er godt humør, skæve bemærkninger og meget lidt selvhøjtidelighed. Joseph fortalte om de evangeliske kristne i Libanon, som vist efterhånden ikke er flere end 80.000. De har egne skoler, som er rigtig gode, og som de tjener godt på, og så er de nu – med opbakning fra Danmission og vores nyansatte teologiske rådgiver for Mellemøsten, Ekkardt Sonntag – i gang med at opbygge en diakoniafdeling, som hedder Compassion Protestant Society og tager udgangspunkt i medfølelse. Danmission støtter også NESSL’s uddannelse af lægfolk til at støtte de trængte kirker i Syrien. I samtalen kom vi også omkring Danmissions reformations-arrangement “Biblens Stemmer” som både Najla og Joseph bidrog til, og vi glædede os til at ses igen med Najla på Himmelske Dage i Herning.

Dagens sluttede med en tur til Bekaa Valley. Et smukt sted, men også tæt på den syriske grænse, så flygtningelejrene ligger tæt.

Lørdag d. 6/4

Deltog i FDCDs workshop for syriske civilsamfundsaktivister. Det blev en meget stor oplevelse. De syriske deltagere var især interesserede i at komme i samtale med os. Der var både kristne fra forskellige kirkesamfund og muslimer fra forskellige retninger. Jeg fik talt med Basel fra Aleppo, som var med i de syriske medicinstuderendes forening. Med Amar fra Hama, som på spørgsmålet om, hvorfor hun ikke var flygtet, svarede: Jamen jeg elsker jo Hama! Og med en muslimsk kvinde, som på vej fra kaffen til undervisningslokalet fortalte, at hun ikke oplevede problemer i forholdet mellem kristne og muslimer, men at der var problemer de forskellige muslimske grupper imellem. Hun ville derfor heller ikke være med på det gruppebillede, der straks blev stillet op til, da det kunne give hende problemer derhjemme, hvis nogen så, at hun var med her. Men jeg glædede mig over hendes tillid og åbenhed om et svært emne. Underviseren på workshoppen var en energisk mand omkring de 60, uddannet fysioterapeut og professor ved St. Josef University i Beirut. Han var fantastisk god til at stille spørgsmål, som kaldte deltagerne på banen – der var vist kun to, vi ikke hørte ytre sig i løbet af de halvanden time, vi var med. Han lyttede til svar og kommentarer og gav anerkendende bemærkninger og lavede korte sammenfatninger. Målet med workshoppen var at lære deltagerne at gennemføre projekter til gavn for folk i deres lokalsamfund. Med udgangspunkt i opskriften på en syrisk nationalret, som deltagerne selv valgte og i højt humør kappedes om at fortælle, hvad der skulle i, begyndte projektprocessen med ingredienser og aktiviteter, som bliver til et produkt, som har en virkning på kort og langt sigt. Og det kan så omsættes til de forskellige projekter, som deltagerne er i gang med. Man bliver rigtig glad for og stolt over, at Danmission er med til sådan en træning og netværksdannelse.

Vi kindkyssede farvel på libanesisk facon, gik over vejen og optog et par små videoer til Danmissions Facebookside om de syriske aktivister og om fortsat kristen tilstedeværelse i Mellemøsten. Og så tog min hustru, Bente, og jeg en smut mod nord til Quadisha-dalen for her – med udsigt til Libanons cedre og de sneklædte bjerge – at få fordøjet de mange indtryk.

Foto: Ekkardt Sonntag

Forrige

• 01. maj. - Genoplev “Troens Verden”
• 26. apr. - “Jeg er ikke længere kun tyskeren Ekkardt” 
• 25. apr. - Fortællerkorps klar med uforglemmelige historier fra Zanzibar
• 12. apr. - Tag med på Himmelske Dage i Herning
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”

Følg os

Til Himmelske Dage på Heden, der foregår i Herning fra 30. maj til 2. juni, inviterer Danmission til dybe, uforpligtigende og underfundige snakke i de såkaldte samtalesofaer.

Under festivalen Himmelske Dage i Herning, der løber af stablen i Kristi Himmelfartsferien, er Danmission vært ved en række samtale-sofaer, som er fordelt på hele festivalens område. Her kan du sætte dig til rette og tage en snak med en af de mange spændende værter. Værten kan eksempelvis være en præst, yogalærer eller munk. Ved sofaen ligger forskellige spørgsmål, som kan bruges til at kickstarte en samtale om livet, tro og eksistens. Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan det er at være kirkeleder for et kristent mindretal på Zanzibar, hvorfor man vælger at bruge et helt liv i som missionær i Tanzania, og hvordan det er at være hospitalspræst.

Det er engagerede frivillige fra Danmission Genbrug i Herning, der sørger for tre behagelige samtale-sofaer, der hver time i løbet af dagen bliver gæstet af en ny vært. Her kan du se frem til at blive udfordret, bekræftet eller noget helt tredje.

Samtale-sofaerne er fordelt over hele festivalen, og du kan blandt andet møde Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift og Danmissions formand. Carsten Thomsen, der er hospitalspræst og formand for Danmissions Pakistankreds og Else Højvang, som er hjemvendt missionær, og var udsendt til Tanzania i 18 år. Du kan læse det store afskedsinterview med hende her.

Og hvis du bliver i det tanzanianiske hjørne, kan du møde en provst fra Zanzibar, Shukuru Maloda, der hver dag begår sig i et kristent mindretal. Dialog for ham ligger på rygraden, og du kan læse et interview med ham her. 

Klik her for at se hele Danmissions program for Himmelske Dage

Forrige

• 01. maj. - Genoplev “Troens Verden”
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”
• 04. apr. - Er du én af Danmissions nye Globale Fortællere?
• 29. mar. - Taknemlighed for Mødestedets fællesskab

Følg os

Kan du lide at være det administrative ankerpunkt i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver? Synes du, det er spændende at skulle løse opgaver, du ikke nødvendigvis har arbejdet med før, og er du både praktisk og serviceminded, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Genbrug er populært som aldrig før. De har derfor rigtig travlt i vores 78 genbrugsbutikker, og der er brug for din hjælp til at understøtte vores mange frivillige og dine kolleger i Genbrug. Genbrugsgruppen består af en leder, 5 udekørende udviklingskonsulenter, en kørselskoordinator og vores nye servicekoordinator.

Stillingen er på 20-25 timer om ugen med mulighed for fleksibel arbejdstid.

Søg stillingen her

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt!

Du behøver ikke være som Pippi Langstrømpe, men for at kunne trives i jobbet skal du ikke være bange for at gå i gang med at løse nye opgaver, også selvom der ikke ligger en færdig manual, der fortæller, hvordan du gør. Opgaverne vil dels være af administrativ karakter, eksempelvis vil du skulle besvare mail og henvendelser fra butikker, frivillige og konsulenter, udarbejde oversigter, rapporter og være ansvarlig for praktiske opgaver i forbindelse med seminarer og fagkurser. Dels vil der være opgaver, der kræver selvstændig sagsbehandling, eksempelvis ansvaret for butikkernes rapporteringer, leverandøraftaler, Mobile Pay og håndtering af forsikrings- og arbejdsskader og meget mere. Du er vant til at udarbejde nye systemer og forretningsgange, sådan at hverdagen fungerer bedst muligt for alle.

Solid erfaring med administration og service – og også gerne med regnskab Du har en solid administrativ erfaring med dig, og du kan godt lide administrative opgaver. Du skal gerne have en god talforståelse, og du er vant til at arbejde i Excel og den øvrige officepakke, og kender du til Navision er det et plus. En arbejdsdag er aldrig ens hos os, og du kan være sikker på, at arbejdsdagen også kommer til at byde på opgaver, du ikke havde forestillet dig, da du mødte på arbejde. Samtidig er det vigtigt, at du kommer i mål med de lidt større og tidskrævende opgaver, der også vil ligge på dit bord. Det kræver en god evne til at prioritere. Det er vigtigt for os, at du er proaktiv. Opstår der et problem, og du kan se, at det kræver hurtig handling, er du ikke bleg for at tage en bil for at køre ud og løse problemet, hvis det er det, der er nødvendigt. Eller du opsøger dine kolleger, leverandører eller andre i dine bestræbelser på at løse en udfordring.

Det tilbyder vi dig

En sjov og anderledes arbejdsplads, hvor humor er i højsædet, og hvor du er med til at gøre en forskel for mange mennesker. Alt efter dine kvalifikationer vil du have mulighed for selv at præge din arbejdsdag og opgaverne.

Stillingen er normeret til 20-25 timer ugentligt, og du får mulighed for selv at være med til at tilrettelægge arbejdstiden. Som udgangspunkt foregår arbejdet på Danmissions hovedkontor i Hellerup, men der vil lejlighedsvis forekomme opgaver uden for huset, og et par gange årligt vil der også være weekendarbejde. Vi håber, du kan tiltræde hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Jannie Zillig Leder af Danmission Genbrug jzi@danmission.dk Tlf.: +45 41 999 316 jzi@danmission.dk

Upload din motiverede ansøgning og CV via vores hjemmeside senest mandag den 3. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 7. juni 2019. Ansøgninger modtaget på mail vil ikke komme i betragtning.

Søg stillingen her

Forrige

• 10. maj. - Synk ned i en behagelig sofa og lad dialogen blomstre
• 02. maj. - Brudstykker af en Danmission-formands rejsedagbog
• 01. maj. - Genoplev “Troens Verden”
• 26. apr. - “Jeg er ikke længere kun tyskeren Ekkardt” 
• 25. apr. - Fortællerkorps klar med uforglemmelige historier fra Zanzibar

Følg os

Til Himmelske Dage på Heden, der foregår i Herning fra 30. maj til 2. juni, inviterer Danmission til en sukkersød oplevelse, der kalder på alle med en sød tand.

Under festivalen Himmelske Dage i Herning, der løber af stablen i Kristi Himmelfartsferien, får Danmission fint besøg i Danmissions Café på Mulighedernes Marked.

Kunne du tænke dig at se, hvordan en ægte ”Mesterbager” dekorerer de fineste kager? Den Store Bagedyst, der blev sendt på DR1, havde i 2017 over 1 million seere – og chancen for, at du husker Jesper Søvndal, er stor. Han blev nummer to og vandt Mesterbager-forklædet adskillige gange.

Gennem 10 programmer skabte han smukke og stilrene kager, der tydeligt afspejlede hans arbejde med grafisk design. I Kristi Himmelfartsferien er han at finde i Danmissions Café, og her kan du få lov til mere end blot at se de utrolige kager, du kan tilmed få et stykke til din eftermiddagskaffe. Kom forbi lørdag 1. juni mellem 16.00-17.00 og smag for dig selv. Se det øvrige program for himmelske dage her.

Læs mere om Jesper Søvndal her

Måske har du lyst til at give dig i kast med at bage selv, og være ekstra forberedt i mødet med Jesper Søvndal, så får du her opskriften på en ægte sommer-kage med rabarber.

Klik på opskriften her:

http://www.jespersovndal.dk/rabarberkage/

Forrige

• 13. maj. - Kom og smag himmelsk hjemmebag
• 10. maj. - Synk ned i en behagelig sofa og lad dialogen blomstre
• 01. maj. - Genoplev “Troens Verden”
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”

Følg os

Til Himmelske Dage på Heden, der foregår i Herning fra 30. maj til 2. juni, inviterer Danmission til sang med tre garvede musikere.

Under festivalen Himmelske Dage, der finder sted i Kristi Himmelfartsferien, har Danmission sørget for, at alle får mulighed for at få gang i stemmebåndene.

Torsdag, fredag og lørdag gæster tre forskellige musikere Danmissions cafételt på Mulighedernes Marked mellem kl. 17.00-18.00. De vil hver især dele ud af deres musikalitet og synge salmer sammen med besøgende i teltet.

Torsdag er det Erling Lindgreen, der har arbejdet som korleder og underviser. Han har gennem mange år været aktiv komponist og senest været ansat som organist i Lemvig Kirke 1991-2016. Han er desuden den nulevende komponist, der har flest melodier med i højskolesangbogen.

Fredag er det Marianne Søgaard, der synger sammen med publikum. Marianne Søgaard er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og har skrevet tekster og melodier til flere sange i Kirkesangbogen, ligesom hun også har skrevet tekst og melodi til en ny salme til afslutningsgudstjenesten på Himmelske Dage. Til dagligt underviser hun i musik på Silkeborg Højskole.

Lørdag er det Arne Andreasen, der vil runde dette års Himmelske Dages sangtime af. Arne Andreasen er komponist og forfatter (Poetfabrikken) og med udgivelser som Drømmespor, Englevinger, Et øjeblik – en evighed, har han lavet nye salmer til fællessang og personligt brug. Han er også kendt for at holde sangtimer rundt omkring i Danmark.

Læs det øvrige program for Himmelske Dage her.

Forrige

• 13. maj. - Kom og smag himmelsk hjemmebag
• 10. maj. - Synk ned i en behagelig sofa og lad dialogen blomstre
• 01. maj. - Genoplev “Troens Verden”
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”

Følg os

Danmission inviteret af FN som 1 ud af 10 organisationer for at tale om vores banebrydende indsats for at beskytte den truede Prey Lang Skov i Cambodja.

Der blev spidset ører i FNs hovedkvarter i New York, da Danmission på en stor konference holdt tale om vores indsats for at bevare den truede Prey Lang Skov i Cambodja.

Det var tre helt særlige døgn for Danmission, hvor vi af flere omgange var i centrum for debatten mellem repræsentanter fra hele verden, om hvordan Verdensmålene bliver opfyldt.

”Der var en enorm interesse i FN for vores arbejde med at bevare Prey Lang Skoven i Cambodja. En skov, der er lige så stor som Fyn, men som bliver hærget af illegal skovhugst. Det er både vores teknologiske løsning – f.eks. en app til mobiltelefon – og vores interreligiøse dialogarbejde og konfliktforebyggelse, der imponerer,” fortæller Christina Dahl Jensen, der er seniorrådgiver for innovation i Danmission.

Hun er netop vendt hjem efter bl.a. at have holdt tale på vegne af Danmission og været med i paneldebatten på konferencen.

Med mobiltelefon som våben

Danmission er sammen med 9 andre organisationer udvalgt af FN blandt 350 ansøgere for at fortælle om arbejdet med innovation i Prey Lang Skoven.

”Danmissions innovative indsats får overvældende opmærksomhed, fordi vi med en forholdsvis nem teknologisk løsning er i stand til at bevise, at der konstant finder illegal skovhugst sted. Vi har nemlig sammen med vores partnere udviklet en app til mobiltelefoner, som gør aktivister, der i bogstavelig forstand kæmper for deres liv og hjem i skoven”, fortæller Christina Dahl Jensen.

Skovens aktivister kan ved hjælp af app’en kortlægge den omfattende ulovlige fældning af bl.a. de værdifulde rosentræer på samme niveau som naturvidenskabelige forskere, på trods af at aktivisterne ikke er lige så godt uddannet.

”App’en er så pålidelig, at de data, som aktivisterne indsamler på den, nu er anerkendt som de mest troværdige data omkring illegal skovhugst i Cambodja. Udover at dokumenterer hvor og hvor hurtigt træerne falder for de illegale skovhuggeres motorsave, beviser dataene også, hvilke negative konsekvenser skovhugsten har for dyr, planter og miljøet i og omkring skoven,” siger seniorrådgiveren.

Derudover har aktivisterne også mulighed for på app’en at registrere de mange trusler, som de bliver udsat for i deres kamp for at bevare Skaberværket. Der er således tale om et vigtigt dokumentationsværktøj, som fattige mennesker i Prey Lang Skoven har været med til at udvikle i samarbejde med Danmission, Københavns Universitet og det cambodjanske IT-firma WebEssentials.

”App’en er banebrydende, for dataen er så veldokumenteret og troværdig, at aktivisterne nu bliver inviteret med i den politiske proces omkring skoven i Cambodja, hvilket de aldrig har været før – og dermed har de øget muligheden for ikke blot at dokumentere skovhugsten, men også at beskytte vigtige områder af skoven,” understreger Christina Dahl Jensen.

Som ringe i landet

Den tre dage lange FN-konference, som Danmission netop har været repræsenteret ved, hedder ”Global Science, Technology and Innovation Forum”, forkortet STI Forum, og her er emnet udelukkende, hvordan videnskab, teknologi og innovation kan og skal være med til, at verdenssamfundet kommer i hus med de 17 Verdensmål.

”Reelt er vi udvalgt til at være med her i FN, fordi vores arbejde er så gennemdokumenteret, at vi kan begynde at implementere arbejdet i andre lande. Netop skalering er vigtig for FN, hvis vi skal lykkes med Verdensmålene og især Verdensmål 13 om at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Vi har ikke kun brug for mange bække små, vi har også brug for en stor å,” siger Christina Dahl Jensen med et smil.

Interreligiøs dialog og konfliktforebyggelse

Men en app i sig selv har ikke været nok til at få sat fokus på den ulovlige skovhugst. Også den interreligiøse dialog og konflikthåndtering har fra begyndelsen været en væsentlig del af arbejdet i Prey Lang Skoven.

”Før Danmission begyndte arbejdet i Prey Lang Skoven levede kristne, buddhister og animister side om side i en slags siloer uden at have med hinanden at gøre, og hvis de havde, var det som udgangspunkt ikke i en positiv ånd. Gennem projektet har de fået en fælles sag at kæmpe for – og det har gjort, at de tre trossamfund har fået en større forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder. Det har skabt grobund for dialog og fredelig sameksistens samtidig med at arbejdet er med til at gøre kirken relevant i sit lokalsamfund,” siger Christina Dahl Jensen og tilføjer:

”Konflikthåndtering er ligeledes en del af dialogtilgangen i vores arbejde. For når der er så mange penge og ressourcer på spil, som i den dyrebare skov, så er der selvfølgelig stor risiko for eskalering af konflikter. Og det går i sidste ende ofte hårdest ud over de svageste og mest udsatte, som i dette tilfælde er de lokale landsbyboere, der patruljerer deres skov. Så samtidig med at Danmission ruster landsbyboerne til at passe på deres skov, så lærer vi dem også om forebyggelse og håndtering af konflikter.”

I 2015 vandt Danmission en FN-pris for arbejdet i Prey Lang Skoven, og siden er to internationale priser kommet til.

Forrige

• 13. maj. - Syng med på Himmelske Dage
• 13. maj. - Kom og smag himmelsk hjemmebag
• 10. maj. - Servicekoordinator til Danmission Genbrug – deltid
• 10. maj. - Synk ned i en behagelig sofa og lad dialogen blomstre
• 02. maj. - Brudstykker af en Danmission-formands rejsedagbog

Følg os

Den 29. juni afholdes Zanzi Half på Zanzibar. Her indtager løbere fra hele verden gaderne i Stone Town. Blandt dem er muslimske og kristne kvinder støttet af Danmission

Det er lørdag morgen på Zanzibar, og klokken er lige blevet syv. Et par unge muslimske kvinder går småsnakkende mod en stor plet græs lige udenfor hovedbyen Stone Town. De når frem til en større flok kvinder, og her smider de deres lange kjoler, store tørklæde og pæne sandaler. Tilbage står de i lange træningsbukser, en langærmet T-shirt og et mindre tørklæde, så deres hår stadig er dækket – på fødderne har de løbesko. De er klar til træning i Upendos løbeklub.

Gentagelse af en stor succes

I 2018 afholdt man for første gang Zanzi Half. Her deltog omkring 450 løbere fra hele verden i løbet, der satte fokus på kvinders rettigheder og sundhed.

”Jeg løb sammen med en gruppe teenagepiger, og de beskrev, hvordan de aldrig havde set kvinder løbe sammen med mænd – og endda overhale dem. De var så stolte af deres medaljer og var glade for at have deltaget i Zanzi Half. Løbet har ændret de fire teenagepigers syn på, hvad de kan opnå som unge kvinder,” fortalte en begejstret deltager efter sidste års løb.

Løbet i 2018 var så stor en succes, at arrangørerne bag har besluttet at afholde løbet igen i 2019 – denne gang den 29. juni.

En af arrangørerne bag Zanzi Half er Upendo, som er et kvindeprojekt støttet af Danmission. Danmissions udsendte på Zanzibar, Maria N. Hastrup, er rigtig glad for muligheden for at være med i det prestigefyldte projekt:

”Zanzi Half giver os på Zanzibar en mulighed for at opleve at være sammen om noget i Stone Towns gader. Hvad enten man er mand eller kvinde, lokal eller turist, rig eller fattig, muslim eller kristen, så vil vi løbe sammen,” fortæller Maria og tilføjer, at hun glæder sig helt vildt til at løbe med, men at løbeformen vist skal pudses lidt af.

Vil du også løbe med, så læs mere og tilmeld dig her

Lad os løbe sammen

Tukimbie Pamoja lyder mottoet for Upendos løbeklub, det betyder: “Lad os løbe sammen” på swahili. Upendo er egentlig en syskole, systue og butik, hvor muslimske og kristne kvinder får en uddannelse, syr flot tøj og møder hinanden. Men kvinderne ville gerne lave endnu mere sammen og ligesom andre kvinder rundt på jorden, går de op i deres sundhed og udseende. Derfor ville de gerne lave noget sport sammen, og da Upendo er engageret i Zanzi Half, var det oplagt at lave en løbeklub.

Frivillige fra Danmark, der var på besøg på Zanzibar (læs om deres besøg her) – havde brugte løbesko med, og det var det sidste, der manglende for at få Upendos kvinder i gang. Nu mødes 20 kvinder hver lørdag morgen klokken syv, inden solen og varmen for alvor har taget fat, og løber sammen. De unge kvinder fra syskolen kommer beredte med træningsbukser og lette tørklæder, mens de lidt ældre fra systuen glade løber rundt i deres mange lag tøj.

Danmission støtter løbetræningen, så kvinderne ved hver træning får betalt deres transport, får en banan og en flaske vand. Derudover betaler Danmission for deres deltagelse i Zanzi Half.

Forrige

• 10. maj. - Synk ned i en behagelig sofa og lad dialogen blomstre
• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 11. apr. - “Vi er en mangfoldig enhed”
• 25. feb. - Dansk biskop og provster får ny viden i Mellemøsten
• 22. jan. - Tre arrangementer der gør dig klogere på dialog

Følg os

Vold og undertrykkelse er hverdag for minoritetspiger i Cambodja. Nyt projekt i Danmission Fremtidsbørn undersøger problemerne og gør noget ved dem – efter at have spurgt pigerne selv.

“DU FATTER IKKE EN SKID!” 

Vi er nok mange teenageforældre, som får stukket dén bemærkning i næsen ind imellem og så måske tænker: “Ja, ja – det er godt med dig.”

Men forestil dig, at man som teenagepige overhovedet ikke har noget at skulle have sagt om sit liv eller sin fremtid, og at samfundet ikke fatter, hvad problemet er og ikke har nogen planer om at gøre noget ved det.

Sådan er virkeligheden oftest for teenagepiger fra marginaliserede minoritetssamfund i Cambodja. Som et cambodjansk ordsprog siger: “Mænd er guld – kvinder er et hvidt klæde.”

Ofret får skylden

I hverdagen betyder det f.eks., at piger og kvinder ofte udsættes for vold – uden at nogen løfter et øjenbryn. Hver tredje lokale embedsmand synes, mænd har ret til at slå deres koner. Og 58 procent af kvinderne mener, det er i orden, hvis hun f.eks. ikke tager sig nok af deres børn. Overraskende nok er piger og kvinder selv mere accepterende over for volden end mænd, hvilket fortæller en del om, hvor indgroet uligheden og det skæve kvindesyn er i Cambodja. Skylden lægges på ofret – f.eks. når piger og kvinder udsættes for vold i hjemmet.

Tegner og fortæller

Teenagepigerne er sårbare, og de bliver ladt i stikken. Både når der skal bruges ressourcer f.eks. på skolegangen, og når der skal træffes beslutninger – de cambodjanske teenagepiger bliver hverken set eller hørt, og det forfølger dem i deres voksenliv.

Danmission vil give disse teenagepiger mulighed for at komme til orde – helt konkret både med ord og med kunst. Så når du støtter Danmission Fremtidsbørn, støtter du også teenagerpiger i Cambodja.

Projektet, som gennemføres sammen med den lokale partnerorganisation Women Peace Makers, indsamler teenagepigernes egne fortællinger om ofte følsomme emner for at finde ud af, hvad problemerne er, og herefter tager man konkret fat i, hvad man kan gøre for at styrke og støtte de udsatte piger.

Fordi piger fra minoritetsgrupper er dobbelt udsatte på grund af køn og etnicitet, så sætter vi på fokus på oprindelige folk, cham-muslimer, khmer-krom og etniske vietnamesere.

Også de voksnes ansvar

For at skabe varige og bæredygtige forbedringer af pigernes vilkår, så skal de voksne, som har indflydelse på pigernes liv, selvfølgelig tage medansvar. Derfor bidrager forældre, lærere, landsbyledere og andre både med viden og fortællinger. Og efterfølgende inddrages politikere, embedsfolk og civilsamfundsaktører, så både dokumentationen af teenagepigernes vilkår og de bedste løsninger på problemerne bliver et fælles ansvar hele vejen op til det politiske niveau.

Forrige

• 12. apr. - “Kirken skal ikke bare være tjener – den skal vise ægte gæstfrihed”
• 10. dec. - Anas hjælper børn i Syrien
• 17. sep. - En hilsen til dig der er frivillig i Danmission
• 28. aug. - Danmission uddeler Verdens Bedste Nyheder
• 25. jun. - ”For 2 år siden slog deres fædre hinanden ihjel”

Følg os

Refleksion og bøn: Pastor Najla Kassab, fra den presbyterianske kirke i Syrien og Libanon var en af talerne ved åbningsgudstjenesten kristihimmelfartsdag på Himmelske Dage på Heden

“Gå med Gud”

Paulus’ Brev til Efeserne 5, 1-2 

“I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.”

Paulus ord lyder så enkle, klare og inviterende. At gå i kærlighed og at gå med Gud er en tiltalende vandring vi gladeligt inviterer os selv med på. At gå med Gud er, som at gå som børn, der elsker at efterligne deres forældre; og huske på at vi i er i et forhold til Gud som elskede børn. Det er naturligt for børn at efterligne deres forældre; det er deres konstante mål at lære af dem, og at kopiere dem i alle ting. Stadigt går de længere, umærkeligt kopirer de deres forældres handlinger, ord, ånd og tilbøjeligheder.
Vi er kaldede til at være i dette forældreforhold på vores vandring med vores Herre. Men vi bliver dog udfordret på denne vandring, når vi ser nærmere på fortællingen om Jesus og indser hvad vi kan forvente os af vandringen.
Fred Craddock, den kendte prædikant, overraskede os engang ved vores dimissionsceremoni på pastoralseminariet ved at sige: ”Kirken kommer til at dø”. Vi blev overraskede over et sådant budskab, da vi var på vej til at indlede vores virke i kirken. Men så fortsatte han: ”Hvis Kirken skal gå i sin Herres fodspor, skal efterligne Jesus hendes Herre, bliver hun nødt til at dø med ham, for at kunne opstå med ham.”
Hvis vi skal efterligne Gud er vi kaldede til at gå den vej Jesus gik. Jesus stod ansigt til ansigt med kærlighedens udfordring helt til enden. Det var ikke en let rejse for Jesus. Han sagde selv: ”Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig”(Luk 22, 42). Hans vandring indebar glæde såvel som smerte; en vandring hvor vi beriger andre, også når vi er kaldede til at være forpligtede selv når der har sin pris.
Som kirke i Mellemøsten har vi længe været udfordret hver eneste dag til at gå med Gud gennem et liv selvgivende kærlighed. Vi har lært at dele vores kærlighed ved at åbne skoler for syriske flygtningebørn og ved understøtte og myndiggøre lægmandslederskabet i Syrien. Vi er kaldede til at leve for andre. Efeserbrevets budskab udfordrer os til at gøre hvad vi siger (walk the talk). Mennesker vil aldrig indånde den liflige duft andre steder end i den selvgivende livsstil; hvor vi deler konkrete handlinger, hvor vi går ud over vores indre liv med Gud. Vi har oplevet hvordan vi kan leve vores tro sammen som kirke og lære at være en kirke for nutiden. Det verden har brug for er levende eksempler; selv når vi føler vi ikke kan ændre ting, kan vi i det mindste være en stemme, en dristig kirke.
Som børn, som ønsker at tage del i vandringen, hvor vi efterligner vores Gud, opdager vi, at hvis vi ønsker at være ligesom Kristus, må vi lære at dele vores liv, at tømme os selv for alt der blokerer for Guds billede i os og gå mod et givende liv. Det er en vandring hvor vi har modet til at gå uden for vores sikkerhedszoner, hvor vi tør risikere at gå uden for kirkemurene og glæde os over at vi kan skabe forandring og gå mod et liv med mere værdighed for og nok til alle; Shalom (fred) for alle. Vi forpligter os som et takkeoffer, hvor alt vi gør gøres i taknemmelighed og udtrykker vores taksigelse for de velsignelser Gud har givet os.

Bøn,
Herre! Hjælp os til, I al smerten rundt omkring i verden, at gå den vej Jesus gik, og at dele ud af din kærlighed. At blive ved med at gå selv på vanskelige veje. Giv vores trætte fødder styrke til at være tegn på håb midt i håbløsheden og frygten. Vejled os til at fortsætte rejsen, til at dele vores kærlighed med alle, selv når det indebærer ofre og at give os selv. Hjælp os til at være et levende takkeoffer for din trofaste kærlighed og send os som et fællesskab som er forsonede med dig og som tør leve op til vort kald om at være forsoningens broer. Vi fortsætter vores vandring i glæde, idet vi stoler på at du vil lede os på vor vej og du vil være vores kilde til styrke. Mens vi drister os til at være levende eksempler på din kærlighed og en duft der kan ændre verden. Al ære til Gud, vor Herre. Amen!

Forrige

• 27. maj. - Alle har ret til at blive hørt – også teenagepiger i Cambodja
• 27. maj. - På Zanzibar løber muslimer og kristne sammen – og du kan løbe med
• 22. maj. - Overvældende interesse for Danmission i FN
• 13. maj. - Syng med på Himmelske Dage
• 13. maj. - Kom og smag himmelsk hjemmebag

Følg os

Få indblik i forhenværende ambassadør i Kina Laurids Mikaelsens, nuancerede viden om Kinas religioner og skikke i bogen “Kina i dag – Religion på kinesisk”.

Fra missionærbarn til ambassadør i Kina – det er forfatteren til denne lille bogs skæbne. Og forfatteren, Laurids Mikaelsen, spiller selv en rolle i bogen. Bogen er karakteriseret ved en objektiv vinkel, der beskriver religioner i Kina i dag, samtidig med at en del af bogen omhandler forældrene, Anna og Søren Emil Mikaelsen, som var udsendt som missionærer for Dansk Missionsselskab til Kina efter anden verdenskrig. Det er samspillet mellem den objektive betragtning af de kinesiske religioner og skikke og de personlige beretninger om forældrenes virke, der gør bogen både oplysende, spændende og yderst læseværdig.

Et uddrag fra kapitlet “Kommunistpartiet og Confucius” illustrerer, hvordan den kinesiske filosofi Confucius og Kommunistpartiet er i konflikt med hinanden:

“I mange år var Kommunistpartiet ikke meget for Confucius og hans lære. Måske blev han opfattet som en uønsket konkurrent? Han blev stort set aldrig nævnt, selvom Partiet givetvis kunne bruge mange brudstykker her og der, og derved vinde mere respekt og troværdighed for den førte politik. Tilsidesættelsen af confucianisme startede allerede i 1911, da den sidste kejser af Kina blev væltet.”

De personlige beretninger, som forfatteren fremfører gennem breve og andre skriftlige nedfældelser fra sine forældre, giver eksempelvis læseren indblik i missionærernes flugt fra Kina i 1949, da revolutionen brød ud:

“…foreløbig gjaldt det om at komme til Hankow, hvorfra der var rejsemuligheder, både mod syd og mod vest, og så måtte det i mellemtiden blive klart, hvilken vej vi skulle. Vi henvendte os da omkring 1. februar 1949 til skibskontoret for at bestille billetter til flodbåden til Hankow, men fik da at vide, at bådene var indstillet på grund af krigen.”

Synes du, at det lyder spændende? Du kan blive klogere på Kinas religioner for 120 kroner plus porto. Bogen kan bestilles ved henvendelse til forfatteren på mail: kontakt@lauridsmikaelsen.com

Bogen fremsendes pr. post vedlagt en faktura.

Laurids Mikaelsens forældre, Anna og Søren Emil Mikaelsen, var udsendte missionærer fra DMS, og Anna Mikaelsen sad efterfølgende i DMS’s bestyrelse i en årrække.

Laurids Mikaelsen blev født i Kina i 1948 og fra 2004 til 2007 var han Danmarks Ambassadør i Kina.

Forrige

• 03. jun. - Missionærbarn og tidligere Kina-ambassadør bag ny bog om trosliv i Kina
• 30. maj. - Læs her: Danmissions partners prædiken på Himmelske Dage på Heden
• 27. maj. - Alle har ret til at blive hørt – også teenagepiger i Cambodja
• 27. maj. - På Zanzibar løber muslimer og kristne sammen – og du kan løbe med
• 22. maj. - Overvældende interesse for Danmission i FN

Følg os

200-års dansk missionshistorie er nu samlet i et stort to-bindsværk, som udkommer i slutningen af august. Allerede nu kan værket forudbestilles med rabat.

Forfatter og tidligere generalsekretær i Det Danske Missionsselskab (DMS) og Danmission, Harald Nielsen, fejrer det snarlige 200-års jubilæum for DMS med udgivelsen af et stort tobindsværk om Det Danske Missionsselskabs betydningsfulde rolle i dansk missionshistorie.

“Jeg har gravet en masse kilder frem inde fra Rigsarkivet. Jeg beskriver gennem bogens to bind DMS’ historie fra 1821-1985. Det er første gang, at DMS’ historie bliver skrevet på baggrund af netop dette kildemateriale,” fortæller Harald Nielsen.

Du kan nu sikre dig et eksemplar af det nye værk med rabat: Forudbestil inden 1. juli og spar 95 kroner ved at sende en mail til: harald2860nielsen@gmail.com. Normalpris kr. 495 – din pris kr. 400.

Den erfarne forfatter, der tidligere har udgivet historiske værker om betydningsfulde danske missionsfolk, har valgt at afslutte sin del af historieskrivningen i netop 1985. Her blev han selv en del af Det Danske Missionsselskab, senere blev han ansat og var fra 1996 til 2002 generalsekretær. I 2000 blev Det Danske Missionsselskab og et andet større dansk missionsselskab Santalmissionen sammenlagt og kom til at hedde Danmission.

Der er skrevet flere historiske værker over Santalmissionen, men DMS’ historie er ikke skrevet siden 1935, og dengang var det en helt anden måde at oplyse om historien på. Som Harald Nielsen siger, så viderebragte man det, som “missionsvennerne kunne tåle at høre”.

Det er problematisk at tale om objektiv historieskrivning, da en sådan tilgang er umulig, ifølge Harald Nielsen. Forfatteren har nødvendigvis foretaget til- og fravalg i det enorme kildemateriale, men fortæller historien gennem kilderne. Det har været en lang og overvældende proces:

“Man må jo ikke tage noget med ud fra Rigsarkivet. Men man må dog fotografere, det man skal bruge. Jeg har måske 10.000 sider som består af blandt andet protokoller og breve.”

Dansk Missionsselskabs historie i to bind 

Harald Nielsens nye udgivelse, der forventes at udkomme til august, bærer titlen “Dansk Missionsselskabs historie”.  Første bind hedder: “Frygt ikke, tro kun”, og andet bind hedder “Mission i en forandret verden” og refererer til de store forandringer, der skete i missionsselskabet og missionsarbejdet op gennem 1900-tallet. Det kirkehistoriske tobindsværk består af flere end 600 sider og byder på masser af detaljer og endnu ukendte historier.

Forarbejdet til udgivelsen

Harald Nielsen fik i 2005 til opgave af Danmissions bestyrelse at skrive DMS’ historie med anerkendte kirkehistoriske metoder, hvilket vil sige, at forfatteren har gravet dybt i arkiverne.

Den erfarne forfatter har udover den kommende udgivelse skrevet to andre bøger, som han selv kalder for “pilotprojekter”. De tidligere udgivelser var ikke en direkte opgave, som forfatteren blev stillet, men det var nødvendigt at undersøge de to dele af historien, som står som klare centralpunkter i DMS’ historie. Det drejer sig om bogen om den indflydelsesrige missionsteolog Erik W. Nielsen (2012) og bogen om stifteren af DMS, Bone Falck Rønne, (2014). Efter sidste udgivelse gik Harald Nielsen i gang med det nye værk, som altså har været fem år undervejs.

Som læser kan man forvente sig et historisk værk, der bygger på et enormt kildemateriale Og ikke som forfatteren slår fast: ”et moralsk opbyggende skrift, som læseren får en god historie ud af”.

Det er spændende læsning, og vil du sikre dig et eksemplar i en smuk indpakning, så forudbestil inden d. 1. juli og spar 95 kroner ved at sende en mail til: harald2860nielsen@gmail.com

Normalpris 495 – din pris 400.

Læs et uddrag fra værket, udvalgt af forfatteren:

“I september 1906 blev Karen Gormsen udsendt til Manchuriet, hvor hun kom til at bo i Antung, der blev hendes arbejdsplads, indtil hun i 1950 vendte hjem til Danmark på grund af revolutionen. I begyndelsen var hun med i det evangeliserende arbejde blandt kvinder, men da DMS’ hospital i Antung stod færdigt i 1908, blev hun tilknyttet dette hospital som sygeplejerske og jordemor. Samtidig gik hun i gang med at uddanne unge kinesiske kvinder som sygeplejersker.

På den tid var det ganske almindeligt, at man i Kina skaffede sig af med overskydende piger ved at sælge dem til bordeller. Uønskede eller syge spædbørn blev ofte enten slået ihjel eller lagt ud i bjergene, hvor de vilde dyr ordnede resten. Det foranledigede, at Karen Gormsen tog en moderløs pige til sig. Nogen tid senere lå der en anden lille pige på hospitalets trappe. Også denne pige tog Karen Gormsen til sig, og nu begyndte begrebet ”Mor Karens børn” at danne sig, for efterhånden voksede antallet af børn, som hun tog til sig. Det skete jævnligt, at anonyme mennesker lagde spædbørn på hospitalets trappe, og for at børnene ikke skulle fryse ihjel i de meget kolde vintre, der er i Manchuriet, lod hun indrette en skuffe i hospitalets mur, hvor man kunne aflevere børnene – datidens babyluge.

I 1915 var der en alvorlig koleraepidemi, hvor Karen Gormsen havde ydet en stor indsats, hvilket byrådet kvitterede for ved at forære hende en byggegrund, hvor hun kunne bygge et børnehjem, der herefter blev hendes arbejdsplads resten af tiden i Kina. Efterhånden blev børnehjemmet udvidet flere gange. I 1936 var der 136 børn på børnehjemmet, og under Anden Verdenskrig voksede tallet til over 200 børn. De børn, som var blevet afleveret anonymt, fik alle hendes efternavn, og myndighederne bestemte, at alle børnene skulle registreres med Karen Gormsen som den eneste forældremyndighed. De mange børn blev inddelt i familier, der alle havde en voksen som leder, som var sammen med børnene hver dag og sov sammen med dem om natten. Via børnehjemmet fik de ikke blot kost og logi, men også en uddannelse, så de kunne klare sig i livet, ligesom de blev hjulpet til at stifte familie, når tiden var til det.”

Forrige

• 03. jun. - Missionærbarn og tidligere Kina-ambassadør bag ny bog om trosliv i Kina
• 30. maj. - Læs her: Danmissions partners prædiken på Himmelske Dage på Heden
• 27. maj. - Alle har ret til at blive hørt – også teenagepiger i Cambodja
• 27. maj. - På Zanzibar løber muslimer og kristne sammen – og du kan løbe med
• 22. maj. - Overvældende interesse for Danmission i FN

Følg os

Kære medarbejdere og venner af Danmission

Hermed en kort og aktuel orientering om bestyrelsesarbejdet i Danmission + lidt mere.
 

Kommende generalsekretær

Der var 19 ansøgere til stillingen, og 4 blev udtaget til den første runde samtaler. 2 af dem er gået videre til ansættelsessamtale d. 20. juni. Resultatet vil blive meldt ud så hurtigt som muligt, da vi alle venter i spænding. Den kommende generalsekretær ansættes forhåbentligt fra 15. august, så der kan blive 2 ugers overlap med vikaren. Den konstituerede generalsekretær afslutter sin tjeneste d. 1. september når repræsentantskabsmødet er slut.

Regnskab 2018 og budget 2020

Bestyrelsen færdigbehandlede dem på mødet i april og indstiller dem til repræsentantskabets godkendelse. Indtægterne i 2018 beløb sig til 70,6 mio. kr., det tredjehøjeste i Danmissions historie, og udgifterne til 72,9 mio. kr., og dermed er der et negativt resultat på 2,3 mio. kr. Budgettet for 2020 viser indtægter og udgifter for 66,9 mio. kr. og dermed et resultat på 0 kr.
 

Aktuel økonomi

Indtægterne i år har hidtil ligget i den gode ende. Også i maj er det gået godt. Det er fortsat genbrug der giver gode indtægter, 590.000 mere end på samme tid i fjor. Opmuntrende er det også at de personlige gaver ligger 183.000 over samme tid sidste år. Til gengæld ligger de kollektive gaver under. Begge beløb svinger dog fra måned til måned. Sammenlagt ligger indtægterne for de første 5 måneder 320.000 kr. over samme tid sidste år. Det glæder vi os over. Der er styr på udgifterne hvorfor der er grund til at tro på et positivt resultat for 2019.
 

Bestyrelsesvalg

Fra den nuværende bestyrelse er Johannes Kühle og Lone Primdahl Dolmer genopstillet. Jørgen Lauridsen har ikke ønsket at genopstille. Sune Hjertmann Frederiksen er blevet nyopstillet, og der kan stadig opstilles kandidater til bestyrelsesvalget. Fristen er 22. juni. Der må også meget gerne være suppleanter.
 

Klima i Danmissions arbejde

Danmission har i flere år været registreret som grøn organisation idet vi lever op til en række klimakrav for organisationer. Der er dog ingen tvivl om at der kan og skal gøres mere. I sekretariatet er der nedsat en klimagruppe som vil komme med indstillinger til hvordan Danmission yderligere kan begrænse klimabelastningen, og vi vil afdække hvordan klima kan indtænkes i vores arbejde ude i verden. Det bliver også et emne for en af arbejdsgrupperne på repræsentantskabsmødet.
 

Landekredse

Landekredsene støtter og er med til at udforme arbejdet i Pakistan og Bangladesh. IKON varetager kontakten til dialogcentret Quo Vadis i Indien. Vi forsøger i øjeblikket at danne en ny landekreds for arbejdet i Madagaskar. Interesserede er meget velkomne til at melde sig hos undertegnede som også kan formidle kontakt til de øvrige landekredse.
 

Kirkedage

I kristihimmelfartsdagene afholdtes der kirkedage i Herning: Himmelske Dage på Heden. Danmission deltog i programmet og havde også sit eget telt. Det var stort set fyldt til alle de mange egne arrangementer, et par gange også så fyldt at folk måtte opgive at komme ind. Vi havde inviteret udenlandske gæster fra Tanzania (inklusive Zanzibar), Pakistan og Libanon der indgik i det store program. Frivillige og ansatte ydede et meget stort arbejde, som de skal have varm tak for. Sammen lykkedes det at skabe nogle vellykkede dage som gav Danmission en god eksponering.
 

Det danske Missionsselskabs historie

Tidligere generalsekretær i DMS og Danmission, Harald Nielsen, har de sidste år forsket i kilderne til DMS’s historie og har nedskrevet den. Den har vi manglet idet den sidste bog om DMS’ historie blev udgivet i 1935. Det er en lang historie som strækker sig tilbage til grundlæggelsen i 1821 og derfor fylder 800 sider i 2 bind. Første bind har titlen ’Frygt ikke – Troe ikkun’, andet ’Mission i en forandret verden’. Dansk Santalmissions historie er nedskrevet af Ole Christiansen i bogen ’Mission på Vej’ som stadig kan købes. Harald Nielsens bog bliver udgivet sidst i august. Ved bestilling inden 1. juli sælges den til favørpris, 400 kr. + porto. Ellers er prisen 495 kr. + porto. Bogen kan bestilles hos Danmission.

Mogens Kjær
Konstitueret generalsekretær

Forrige

• 11. apr. - Orientering fra Danmission – April 2019
• 27. mar. - Orientering fra Danmission – Marts 2019
• 27. feb. - Orientering fra Danmission – Februar 2019
• 20. jun. - Nye økonomiske tiltag i Danmission
• 12. sep. - Plads til boligsocial konsulent i Danmissions bestyrelse

Følg os

Er du frivillig i Danmission, så kan du nu indstille andre frivillige til Årets Ildsjæl.

Kender du en frivillig i Danmission, der har udviklet nye idéer? En, der har spredt ekstraordinært glæde blandt frivillige? En, der får det frivillige engagement til at brænde i andre?

Så er det nu, du som frivillig i Danmission kan indstille andre til Årets Ildsjæl, som kåres på Danmissions repræsentantskabsmøde 31. august til 1. september. Og vi i udvalget, som består af både ansatte og frivillige, glæder os til at læse de gode bud på mennesker, som er derude – og som gør en forskel.

I 2018 hed Årets Ildsjæl Jørgen Nørgaard. Han gjorde, sammen med et stort hold af frivillige, det muligt at se 200 års missionshistorie samlet i ét online billedarkiv.

Klik her og læs artiklen med ildsjælen, der samlede et hold frivillige for at redde 200 års missionshistorie.

Året før hed Årets Ildsjæle Hanne Holm og Benedikte Kühle – de to søstre står bag henholdsvis koordinering af genbrugslys i Nordjylland og spændende rejser for Danmission.

Klik her og læs om de to søstre, hvis store engagement ligger til familien.

Årets ildsjæl er mennesker, som gør dét ekstra, og som ikke kan lade vær’ med at brænde for den gode sag.

Hvert år kårer vi Årets Ildsjæl på repræsentantskabsmødet i september. Både for at hylde et menneskes indsats, men lige så meget for at sætte fokus på, at Danmission bæres af et landsdækkende netværk af ildsjæle. De giver deres tid og kræfter for at oplyse om Danmission, de samler de nødvendige penge ind, de beder for arbejdet og skaber fællesskab om vores fælles sag: Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

Årets ildsjæl er mennesker, som gør dét ekstra, og som ikke kan lade vær’ med at brænde for den gode sag.

Årets Ildsjæl skal indstilles af andre frivillige, så peg på din favorit!

Send din nominering til Amalie Ehmsen på ase@danmission.dk senest 1. august.

Eller send et brev til Danmission, Strandagervej 24, 2700 Hellerup, att. Amalie Ehmsen senest 1. august 2019.

Oversigt over ildsjæle fra 2010 til i dag

• I 2010, da Danmission for første gang kårede Årets Ildsjæl, var det søster Bente, der fik titlen. Hun arranger hvert år Kildeborg Pigelejr.
• I 2011 var det Helge Langborg, der løb med titlen som Årets Ildsjæl. Han er engageret i Danmission Genbrug i Herning og i det øvrige netværk i Viborg Stift.
• I 2012 blev Gunhild Zeuthen Årets Ildsjæl. Hun har været med til at starte flere Danmission genbrugsbutikker.
• I 2013 var det Gurli Jensen, der blev Årets Ildsjæl. Hun er hvert år engageret i minicaféen ved Helligåndskirken på Strøget i København. Og desuden frivillig i Danmission Genbrug.
• I 2014 var det Mette Bjerregaard, der er engageret i Danmission Genbrug i Roskilde, der blev kåret som Årets Ildsjæl.
• I 2015 var det Ruth og Johannes Stenhøj fra Danmissions lysstøberi i Ring. 2016
• I 2016 var det Søren Spangsberg fra Skjern. Han samler på frimærker fra hele verden og sælger til fordel for Danmissioin.
• I 2017 var det Søstrene Benedicte Kühle og Hanne Holm, der har ledet rejser for Danmission og været koordinator for de frivillige lyssælgere i Nordjylland.
• I 2018 var det Jørgen Nørgaard, der sammen med et hold frivillige har samlet 200 års missionhistorie i ét online arkiv.

Forrige

• 19. feb. - Stiftsårsmøderne nærmer sig
• 18. feb. - 75 børn og voksne sang til fordel for Fremtidsbørn
• 28. jan. - Bliv klogere på tros-og religionsfrihed i Danmark og Pakistan
• 09. jan. - Laura holder koncert til fordel for Danmission
• 17. dec. - ”Det føles godt at samle ind til Danmission”  

Følg os

I dag er tilmeldingen åbnet for booking af Danmissions nye Globale Fortællere. Læs med her og lær’ dem at kende.

Fire unge mennesker er ansat til være Danmissions Globale Fortællere for 2019/20. De er klar på eventyr og foredragsturné, når de i efteråret tager en tur til Zanzibar og efterfølgende holder foredrag for mennesker i alle aldre! Med udgangspunkt i mødet med unge kristne og muslimer på Zanzibar fortæller de Globale Fortællere om vigtigheden af at SE OP – på sin næste, på det omgivende samfund, på verden! 

Bliv lidt klogere på hvem de er her: 

Kennet Schmidt

Kennet Schmidt er 20 år og kommer fra Skjern. Han bliver student her i sommeren 2019. Kennet er en aktiv ung mand, der både finder tid til den lokale ungdomsforening og til at dyrke sine fritidsinteresser som en god løbetur eller jagttur med hans hund. Kennet glæder sig til at opleve arbejdet på Zanzibar og derefter at formidle de gode historier videre.

Klara Christensen

Klara Christensen er 20 år og kommer fra Dronninglund. Klara bliver student her i sommeren 2019 og hun glæder sig til et indblik ”bag facaden” på Zanzibar og komme et spadestik dybere, end man gør som turist. Klara er aktiv i KFUM&K, hvor hun er med til at arrangere spejderkurser, og derudover laver hun også FDF-lejre for børn. Kort fortalt elsker Klara at lege med børn og at dyrke musik og teater, når der er tid til det.

Johannes Thomsen

Johannes Thomsen er 21 år og kommer fra Vejle. Johannes blev student i 2018 og har siden arbejdet ved Den Danske Kirke i London som junior assistent. Derudover har Johannes været aktiv i KFUM&K i mange år – f.eks. som leder på børnelejre og sommerfestivaller. Fritiden går med at spille musik og dyrke historiske og kulturelle aktiviteter. Johannes glæder sig til i fællesskab med de andre tre at opleve og lære om kulturen på Zanzibar og fortælle om det efterfølgende.

Annika Rønne Schmidt

Annika Rønne Schmidt er 20 år og kommer fra Tarm i Vestjylland. Hun blev student i 2018 og har i sit første sabbatår arbejdet som guide på Kreta og gået på Højskole i Hillerød. Annika har som barn boet syv år i Tanzania, og glæder sig til et gensyn med landet. I fritiden holder Annika af at bage kage, hækle, køre på motorcykel og snakke om Gud. Hun drømmer om en dag at skrive en historisk roman.

Forløb​

Kennet, Klara, Annika og Johannes rejser til Zanzibar i august, hvor de i en måneds tid kommer til at møde unge kristne og muslimer, bliver en del af den lutherske kirke på øen og oplever Danmissions projekter. Fra slutningen af september er de klar til at indtage de danske landeveje og møde alle aldersgrupper fra minikonfirmander til ældre frivillige i Danmissions genbrugsbutikker, m. fl.

Interesseret?

Hvis disse unge mennesker og deres mission har fanget din interesse, og du kunne tænke dig at høre et af deres foredrag i oktober eller november, er du meget velkommen til at kontakte

Lærke Lysemose Christensen på llc@danmission.dk eller tlf. 41999335.

Du kan også bestille de Globale Fortællere til at komme ud til dine konfirmander i 2020. Læs mere og bestil her

Forrige

• 04. apr. - Er du én af Danmissions nye Globale Fortællere?
• 08. jan. - Årets Konfirmand Aktion er lagt fra land
• 01. nov. - Fire unge på landevejen for at fortælle om Danmission
• 19. jul. - ”Det slog mine forventninger med 700 %”
• 13. jun. - Mød de nye Globale Fortællere

Følg os

Ny generalsekretær i Danmission: Opvæksten i Tanzania, Herning og Bangladesh har givet Kristian Sloth Petersen en stærk retfærdighedssans, som gennem hele hans voksenliv har drevet ham til at arbejde for at skabe bedre liv for verdens udsatte og fattige mennesker. Nu skal han stå i spidsen for Danmission og vores arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

I entreen tiltrækker et stort verdenskort sig opmærksomhed fra den ene væg. På gulvet står kondisko og fodboldstøvler på må og få, som om de er blevet forladt i en glidende bevægelse på vej mod husets øvrige rum. Her bor en familie, der både har hang til fodbold og udsyn mod verden. I det store gule hus – en gammel plantageejerbolig fra år 1900 i Bagsværd uden for København – bor Danmissions nye generalsekretær, Kristian Sloth Petersen, med sin hustru og to teenagebørn.

”Vi er ret vilde med fodbold. Begge børn spiller, og jeg selv er også af sted et par gange om ugen i den lokale klub,” siger 48-årige Kristian Sloth Petersen og fortsætter:

”Fodbold er på én og samme tid verdens mest simple og mest avancerede spil: Man skal have øje for både strategi, taktik, fysik og kollektivet. Det tiltaler mig. Mit veteran-fodboldhold tæller både en direktør, en social- og sundhedsassistent og en pensioneret jord- og betonarbejder. Når vi mødes til fodbold, så er vi alle lige. Det er fællesskabet og den fælles præstation, der er i fokus.”

Når Kristian Sloth Petersen, der siden han blev uddannet i statskundskab i 2003, har arbejdet med udviklingshjælp i lande som Kenya, Mozambique og Tanzania, begynder som Danmissions nye generalsekretær 3. september, er det med en helt klar taktik:

”Jeg tiltræder stillingen med en masse spørgsmål og ikke en masse svar. Jeg kommer til at bruge det første halve år på at lære mennesker, systemer og kulturer at kende i Danmission. Uanset om det er en udsendt i Karagwe i Tanzania, en frivillig i en genbrugsbutik i Ringkøbing, en lokalansat i Beirut eller i Hellerup. Jeg skal ud, rundt, møde, se og lytte,” siger Kristian Sloth Petersen.

Udsendt som 6-årig

Den nyudnævnte generalsekretær for Danmarks ældste og største missionsorganisation træder ind ad de historiske døre med både stort kendskab til og erfaring fra det udviklingsfaglige område. Han har bestredet lederstillinger i bl.a. Bestseller Foundation, Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid Denmark og har arbejdet i FN’s udviklingsprogram (UNDP). Det bliver første gang, at Kristian Sloth Petersen skal stå i spidsen for en trosbaseret organisation. Men for ham er mission, tro og udviklingshjælp tæt forbundne kar, der, siden han var barn, har været en naturlig del af livet.

Som 6-årig landede han for første gang i et fremmed land, da begge hans forældre blev udsendt som missionærer for Det Danske Missionsselskab og arbejdede med sundhed og landbrugsundervisning af lokale på Lutheran Junior Seminary i Morogoro i Tanzania. Her så han og søsteren Maria, hvordan deres forældre, Ruth og Poul Sloth Petersen, var drevet af både deres tro, retfærdighedssans og næstekærlighed, når de arbejdede for at skabe bedre livsvilkår for de lokale.

”Allerede som en lille dreng var jeg bevidst om apartheidstyret i Sydafrika – hvad det gik ud på, og hvad det havde af konsekvenser. Mor og far fortalte altid meget og inddrog os i snakkene. Og min bedste ven fra jeg 6 til 10 år var en tanzaniansk jævnaldrende, der hed Ema. Det har uden tvivl sat sine spor i både krop og sind at opleve Tanzania sammen med ham. Jeg traskede også meget rundt efter min far og lyttede, så og oplevede, hvordan han opbyggede en farm i et godt samarbejde med de lokale.”

Udsyn mod verden

På en solseng i haven i Bagsværd, hvor Kristian Sloth Petersen som voksen har slået sig ned, ligger datteren Olivia og lader op til morgendagens afslutning på 9. klasse. Næste stop er Midtsjællands Efterskole, så snart har stueetagen i det gule hus én teenager mindre for en tid. Lige fra hun var helt lille har hun og storebror Noah været med forældrene på eventyr i fremmede kulturer, når de har arbejdet med udviklingshjælp i forskellige afrikanske lande. Kristian Sloth Petersens kone, Dorthe Skovgaard Mortensen, driver sit eget udviklingsfaglige konsulentfirma og i det hele taget har familien altid haft udsyn og udlængsel mod de steder i verden, hvor der er brug for en indsats for større retfærdighed.

”Jeg har aldrig fundet mig godt tilrette med kun at sidde bag et skrivebord og tænke tanker. Jeg vil ud og se og mærke. Det betyder, tror jeg nok, at jeg har et rimelig godt kendskab til den virkelighed, der er i udviklingslandene – især i Afrika,” siger Kristian Sloth Petersen, inden han bliver afbrudt af overboen Jørgen, der har fundet vej om i den fælles have for at hilse på.

”Vi købte huset sammen i 2005, og vi brugte al vores fritid i over tre år på at sætte det i stand. Dorthe og jeg i stuetagen, og Jørgen og Marianne og deres familie på førstesalen. Det er et fantastisk bofællesskab, vi har skabt sammen. Der har altid været nogen for børnene at komme hjem til, og det tætte forhold vores børn har fået til hinanden er uvurderligt,” fortæller Kristian Sloth Petersen, mens han rejser sig for at lukke husets tre røde høns ind i deres hønsegård. Høns, som ikke kun er til pynt, men spiser det meste af køkkenaffaldet og til gengæld leverer næsten alle de æg, der er brug for. Og det bekommer ejerne rigtig godt – for så går der ikke noget til spilde. Der er godt forvalterskab også hjemme i husholdningen.

Væbnet med retfærdighedssans

Når Kristian Sloth Petersen bliver spurgt om, hvad der driver og motiverer ham, falder svaret hurtigt og præcist:

”Jeg har brugt hele mit voksenliv på at arbejde for mere retfærdighed. Det har jeg gjort som frivillig i mine yngre dage, som politisk aktiv og gennem mine job. Det har altid handlet om at skabe bedre vilkår for mennesker ude i verden og om at være med til at skabe de bedste forudsætninger, for at forskellige kulturer og religioner kan leve fredeligt sammen.”

Han har set, hvordan hans forældre i de lande, hvortil de har været udsendt for blandt andre Det Danske Missionsselskab, Danida og Danmission, har haft stor respekt for at forvalte de midler, de var blevet betroet, på den bedst mulige måde.

”Det er altafgørende for mig, at de midler, man som organisation bliver betroet, gør mest mulig gavn. Der skal gøres alt for, at de penge, man får fra både private mennesker og store donorer forvaltes ordentligt. På den måde er vi, der er ansat i Danmission, et altafgørende bindeled mellem giver og modtager. Og vi skal sørge for, at der er etableret en direkte og enkel vej mellem giver og modtager. Er der det, vil endnu flere have lyst til at engagere sig og støtte Danmissions arbejde ude i verden.”

Mandat til fornyelse

Det bliver med sikre og rolige skridt, at Kristian Sloth Petersen går til den opgave, han er blevet sat til at løse af Danmissions bestyrelse. Han har fået bestyrelsens mandat til at forny organisationen og sikre, at der også findes et stærkt Danmission om mange år, sådan som der har gjort i næsten 200 år.

”Organisationer er altid nødt til at tænke på deres fremtid. Et bagland vokser ikke af sig selv. Det er vigtigt at få nye grupper af engagerede og støtter med, og det kræver en aktiv og vedholdende indsats. Det bliver vi nødt til at fokusere på, for gennemsnitsalderen på Danmissions bagland og støtter bliver højere og højere. Vi skal kigge på, hvad vi kan gøre her og nu, men også tænke 10 år frem og have blik for en fornyelsesproces. For der findes ingen nemme og hurtige løsninger – så derfor skal vi tænke langsigtet.”

Hold fokus på sagen

Det er ikke første gang, at Kristian Sloth Petersen påtager sig en opgave, der lyder på at skabe forandring. Han var med til at opbygge og var i en årrække direktør for den store private fond Bestseller Foundation, der arbejder med forretningsdrevet udviklingshjælp i Afrika, Kina og Indien, og han var som landedirektør i Mellemfolkeligt Samvirke hovedkraften bag indsatsen for at få organisationens arbejde og ansatte i Tanzania og Mozambique til at blive en del af Action Aid International.

”Jeg tror, at jeg er god til at bringe folk sammen om et fælles projekt og få dem til at fokusere på sagen. Det er vigtigt at få sat ord på opgaven, være åben og ærlig og have fokus på den fælles sag. Og jeg glæder mig til en spændende ledelsesopgave på et vigtigt tidspunkt i Danmissions historie.”

Solidt plantet i sin tro

Kristian Sloth Petersen er vokset op i og med den danske folkekirke, som han selv beskriver det. Troen var en naturlig del af barndommen – både som barn i Tanzania, Bangladesh og i Hammerum ved Herning, hvor forældrene bosatte sig i en periode, inden familien igen rejste ud. Troen er der bare, den hviler han på i både glædelige og svære livsstunder. I troen finder han sit eget ”rum”, beder en bøn og går til gudstjeneste i den lokale Stengård Kirke. Det falder ham naturligt at se Danmissions arbejde – både ude og hjemme – som en måde at dele det kristne budskab.

”For mig er det at evangelisere at dele budskabet om næstekærlighed og barmhjertighed i vores handlinger. Det betyder, at lige meget hvad vi gør, hvad enten det er kirkeudvikling, dialog eller fattigdomsbekæmpelse, så bærer vi vores tro med os og deler den gennem ord og handling.”

For Kristian Sloth Petersen er Danmissions sag, organisationens mission og mål ganske klart:

”Mission er at skabe fred for det enkelte menneske – fred i sig selv og fred med sin nabo i en retfærdig verden. Vi i Danmission skal være med til at realisere Guds intention med Skaberværket. Vores mission er at arbejde for fred, retfærdighed, værdighed og et godt forvalterskab for hele Guds Skaberværk. Og selv om vi ikke når det perfekte, så skal vi arbejde henimod det – det er det, der giver livet mening.”

Kristian Sloth Petersen tiltræder som generalsekretær 3. september, hvor han afløser konstitueret generalsekretær Mogens Kjær.

Fotos: Carsten Villadsen

BLÅ BOG:

• Kristian Sloth Petersen tiltræder som generalsekretær for Danmission 3. september 2019
• Født 17.11.1970 på Nørrebro i København. Har som barn boet i Fårevejle på Vestsjælland, i Hammerum ved Herning, i Birmingham i England, i Tanzania og i Bangladesh.
• Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
• Ansættelse: Partner i Grow Consult, direktør for Bestseller Foundation, Mellemfolkeligt Samvirke (herunder udstationering som udviklingsarbejder i Kenya og landedirektør i Tanzania og Mozambique) samt i FNs Udviklingsprogram UNDP. Har derudover været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), siddet i Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse, og været bestyrelsesmedlem i  Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) m.m.
• Bor i Bagsværd sammen med sin hustru Dorthe Skovgaard Mortensen og parrets to teenagebørn.

Læs nyheden her

Forrige

• 02. jul. - DANMISSIONS NYE GENERALSEKRETÆR: “Jeg skal ud, rundt, møde, se og lytte”
• 28. jun. - Mød Danmissions nye Globale Fortællere
• 24. jun. - Hjælp med at finde årets ildsjæl
• 04. jun. - Få fingrene i 200-års missionshistorie
• 03. jun. - Missionærbarn og tidligere Kina-ambassadør bag ny bog om trosliv i Kina

Følg os

Kristian Sloth Petersen har solid ledererfaring og stor indsigt i det udviklingsfaglige felt. Samtidig har han som missionærbarn og senere som udsendt selv været en del af det arbejde ude i verden, han nu kommer til at stå i spidsen for og skal forny som Danmissions generalsekretær.

Danmission har ansat Kristian Sloth Petersen som ny generalsekretær. Hermed får vi en dygtig leder med solid erfaring med udvikling, økonomi, fornyelse og folkelig forankring. Som tidligere missionærbarn og udsendt har den 48-årige cand.scient.pol. desuden godt kendskab til den virkelighed, man arbejder i som lokal kirke og som dansk organisation i Afrika, Asien og Mellemøsten.

”Det er en enig bestyrelse, som står bag ansættelsen af Kristian Sloth Petersen. Og vi har fuld tiltro til, at han formår at skabe fornyelse og fremme det helt særlige, som Danmission kan som trosbaseret organisation, når det handler om at styrke kirkerne, fremme interreligiøs dialog og forbedre folks levevilkår,” siger Danmissions næstformand, Flemming Christensen.

Kristian Sloth Petersen har bl.a. stået i spidsen for store forandringer i Mellemfolkeligt Samvirke i forbindelse med sammenlægningen med Action Aid, og han var direktør under opbygningen af den private fond Bestseller Foundation, som bekæmper fattigdom gennem økonomisk bæredygtige investeringer.

Flere med i missionen

Om sin kommende opgave siger Kristian Sloth Petersen:

”Danmission skal nå ud til bredere dele af befolkningen. Det kræver fornyelse, som på en og samme tid svarer på nutidens udfordringer og bygger videre på organisationens flotte 200-årige historie.”

Danmissions arbejde finansieres af private gaver og overskud fra de 75 genbrugsbutikker rundt om i landet, men får også væsentlige midler ikke mindst gennem sin strategiske partnerskabsaftale med Danida og gennem støtte fra EU. Den nye generalsekretær får det overordnede ansvar for projekterne ude i verden, men også for at styrke det store netværk af frivillige herhjemme. Og her kommer han til at kunne bruge sin egen erfaring fra frivilligt organisationsarbejde.

Til Tanzania som 6-årig

”Som 6-årig flyttede jeg til Afrika med mine forældre. Jeg tror min retfærdighedssans blev skærpet allerede der, og jeg har brugt mit voksenliv på at udmønte det i konkret arbejde for en mere retfærdig og fredelig verden,” siger Kristian Sloth Petersen.

“Det har altid været altafgørende for mig, at de midler, man som organisation bliver betroet fra både private givere og store donorer, gør mest mulig gavn. Både i mit frivillige arbejde i studietiden og i mine senere ansættelser har jeg fokuseret på, både hvordan man skaber bedre levevilkår for fattige mennesker, og hvordan man får en organisation til at forvalte den opgave bedst muligt,” siger Kristian Sloth Petersen.

Kristian Sloth Petersen er – ligesom Danmission – solidt plantet i den danske folkekirke. Og det er naturligt for ham at være en del af sin lokale Stengård Kirke. Men han er også at finde på det lokale veteran-fodboldhold. For fodbold fascinerer ham, bl.a. fordi man skal have øje for både strategi, taktik, fysik, fællesskabet og den fælles præstation.

Kristian Sloth Petersen bor i Bagsværd sammen med sin hustru og parrets to teenagebørn.

BLÅ BOG:

• Kristian Sloth Petersen tiltræder som generalsekretær for Danmission 3. september 2019
• Født 17.11.1970 på Nørrebro i København. Har som barn boet i Fårevejle på Vestsjælland, i Hammerum ved Herning, i Birmingham i England, i Tanzania og i Bangladesh.
• Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
• Ansættelse: Partner i Grow Consult, direktør for Bestseller Foundation, Mellemfolkeligt Samvirke (herunder udstationering som udviklingsarbejder i Kenya og landedirektør i Tanzania og Mozambique) samt i FNs Udviklingsprogram UNDP. Har derudover været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), siddet i Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse, og været bestyrelsesmedlem i  Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) m.m.
• Bor i Bagsværd sammen med sin hustru Dorthe Skovgaard Mortensen og parrets to teenagebørn.

Læs interview med den nye generalsekretær her

Forrige

• 02. jul. - DANMISSIONS NYE GENERALSEKRETÆR: “Jeg skal ud, rundt, møde, se og lytte”
• 28. jun. - Mød Danmissions nye Globale Fortællere
• 24. jun. - Hjælp med at finde årets ildsjæl
• 04. jun. - Få fingrene i 200-års missionshistorie
• 03. jun. - Missionærbarn og tidligere Kina-ambassadør bag ny bog om trosliv i Kina

Følg os

Nu er det allersidste chance for at komme med på Else Højvangs 16 dages rejse til Tanzania i februar 2020. Tilmeldingsfristen er 27. september.

Vil du opleve Tanzania og forstå, hvordan Danmission igennem årtier har samarbejdet med lokalbefolkningen om at dyrke jorden og styrke kirkens fællesskab? Så får du ikke en bedre rejseleder end Else Højvang, der har været missionær i landet i 27 år. Til februar 2020 inviterer hun dig med på en 16-dages studietur gennem naturen, kulturen og kirken i det østafrikanske land fra 31. januar til15. februar 2020.

Derfor skal du med Else Højvang til Tanzania: 

• Du sætter pris på en rejseleder, der kender destinationen indgående og beredvilligt svarer på spørgsmål. 27 år har din rejseleder boet i Tanzania, så hun er særdeles vidende og færdes selvfølgelig hjemmevant i området.
• Du vil lære nyt, have oplevelser der kan mærkes i maven og bliver siddende i baghovedet også længe efter, du er vendt hjem
• Du har lyst til at blive rigtig meget klogere på, hvordan mennesker lever i Tanzania
• Du har lyst til at komme helt tæt på det arbejde som Danmissinons udsendte står bag. Du kommer til at møde Anna-Marie Lauenstein, Louis Møllerfors og Kirsten og Peter Buch.
• Du kunne sagtens forestille dig at tage billeder med på rejsen af din familie og fx dit hus, så du kan dele glimt fra dit danske liv med dem, du møder.
• Du har mod på at besøge både den afrikanske storby og de små landsbyer
• Du har lyst til at opleve den afrikanske kirke med sang, fællesskab og gudstjenester
• Du er nysgerrig på, hvordan kirken driver skole og står bag forskellige sundheds- og omsorgsinstanser
• Du har lyst til at spise afrikansk mad i solnedgangen og vågne til lyden af hanegal og bananbladenes raslen i vinden

Skynd dig og meld dig til rejsen – det er en unik mulighed for at få Tanzania og dets folk helt ind under huden i godt selskab med Else Højvang.  Du kan læse meget mere om rejsen på Unitas Rejser. 

Som optakt eller inspiration til rejsen: Læs eller genlæs portrættet af Else Højvang – Den pragmatiske missionær 

Læs et uddrag her:

Man skal ikke have talt længe med Else Højvang eller nogen, der kender til hendes arbejde i Tanzania, for at forstå, at hun virkelig har bidraget til udviklingen af lokalbefolkningens levevilkår i de områder, hun har været udsendt til. Men for Else Højvang er det vigtigt at understrege, at hun på ingen måde har været alene om at gøre forskellen.

”Jeg har bare være en inspirator og igangsætter. I alt mit arbejde har jeg forsøgt at give ejerskabet  til de mennesker, der skal føre det videre. Jeg mener ikke, at jeg kan noget, som nogle andre i Kyerwa ikke også kan. Men jeg har jo haft den ekstra ressource, som ikke er fastlås i de strukturelle arbejdsopgaver, der ligger hos præsterne og evangelisterne”.

Som missionær er man velsignet med det, Else Højvang kalder ’fremmedhedens nådegave’. Det vil sige muligheden for at se tingene udefra, identificere problemerne og sætte projekter i gang, der kan afhjælpe dem.

”Og derfor mener jeg også, at der er brug for udsendte, der kommer ud og arbejder sammen med folk i kirken. Det er ikke nok med penge, e-mails eller besøg fra en landekoordinator. Der skal være menneskelig tilstedeværelse. Der må være en, som har sin hverdag i og omkring kirken ude i verden”, siger hun.

Vil du følge med i Danmissions arbejde i Tanzania? Så læs blog fra vores udsendte Anna Marie Lauenstein og Louis Møllerfors – gå til bloggen

Forrige

• 02. jul. - Danmission får ny generalsekretær
• 02. jul. - DANMISSIONS NYE GENERALSEKRETÆR: “Jeg skal ud, rundt, møde, se og lytte”
• 28. jun. - Mød Danmissions nye Globale Fortællere
• 24. jun. - Hjælp med at finde årets ildsjæl
• 04. jun. - Få fingrene i 200-års missionshistorie

Følg os