Markante stemmer fra USA, Mellemøsten og Danmark deltog på dialogkonferencen “Confronting Extremisme”, som bl.a. Danmission stod bag.
Der var godt fyldt op i Fællessalen på Christiansborg under konferencen Interfaith Dialogue Confronting Extremisme, som debatterede hvorfor den religiøse ekstremisme vokser, og hvordan vi kan bekæmpe den. Dailogkonferencen fredag 27.5. var arrangeret af Danmission i samarbejde med Danske Kirkers Rød, Muslim Council of Denmark og Arab Group for Muslim-Christian Dialogue i partnerskab med Det Arabiske Initiativ..
Emnet for konferencen var modsvar til ekstremismen, og dagens første taler, seniorrådgiver fra det amerikanske udenrigsministerium Peter Mandaville, var klar i sin udmelding: Religion er både en del af problemet og en del af løsningen på de globale udfordringer med ekstremistiske ideologier.
Danmarks forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) appellerede til de religiøse ledere:
”I spiller en nøglerolle,” sagde Martin Lidegaard til imamer og præster på dialogkonferencen. “I kan komme i kontakt med og overbevise unge mennesker, som er vildledt. I har en fredfyldt tolkning af religionen. Derfor er det vigtigste, vi kan gøre som politikere, at støtte og have dialog med religiøse fredsstiftere. Jeg er overbevist om, at I religiøse ledere er vores stærkeste allierede i kampen mod ekstremisme.”
Læs mere om konferencen i ugebrevet Søndag Morgen
Én af de dialogsøgende muslimske ledere, som deltog i panelet, er sheikh Muhammad al-Yaqoubi, Han er syrer i eksil i Marokko.
“Han er en verdens mest anerkendte repræsentanter for islams svar på hippiebevægelsen, sufismen – den moderate og meget spirituelle udgave af muslimernes religion. Men tag ikke fejl: Han er nådesløs, når det gælder ekstremisterne i Islamisk Stat,” skriver Berlingske Tidende i anledning af konferencen.
Læs stort interview med sheikh Muhammad al-Yaqoubi i Berlingske Søndag

Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller, hilser på andre religiøse ledere under dialogkonferencen
Du har netop læst en nyhed fra Danmission. Tak fordi du følger med!
Forrige
- 17. maj. - Mød DANMISSION og kronprinsessen PÅ KVINDEKONFERENCEN I KØBENHAVN
- 11. maj. - Video: Glimt fra Himmelske Dage
- 02. maj. - Her kan du møde Danmission på Himmelske Dage
- 29. apr. - Generalsekretæren: 5 anbefalinger til Himmelske Dage
- 29. apr. - Få en snak om Gud i samtalesofaen
Find flere
YouTube | http://youtube.com/Danmission |
https://www.facebook.com/Danmission |