Quantcast
Channel: Danmission
Viewing all articles
Browse latest Browse all 754

Kronprinsesse Mary besøgte Danmission

$
0
0

Da der onsdag aften i forbindelse med en stor international kvindekonference blev holdt mini-Folkemøde i Tivoli slog kronprinsesse Mary vejen forbi Danmissions stand.


Kronprinsesse Mary lyttede interesseret, da kommunikationschef, Charlotte Dyhr, fortalte om Danmissions syskole Upendo, der ligger på Zanzibar.
Kronprinsessen fik et tørklæde, der er syet af nogle af de fattige muslimske og kristne kvinder, som bliver uddannet på skolen.
Det er ikke første gang, at den kongelige familie viser interesse for Danmissions arbejde og Upendo – både Dronning Margrethe og Prins Joachim har besøgt skolen.

Kronprinsesse Mary er ambassadør for kvindekonferencen Women Deliver og besøgte i den anledning onsdag aften et mini-Folkemøde i Tivoli i København, hvor Danmission var udvalgt til at være med.

Mini-Folkemødet var velbesøgt og Kirsten Auken, chef for fattigdomsbekæmpelse i Danmission og kommunikationschef Charlotte Dyhr, havde travlt med at fortælle interesserede om Danmissions indsats for piger og kvinder i Asien, Afrika og Mellemøsten.

Også TV2 LORRY dækkede den velbesøgte begivenhed og interviewede Kirsten Auken, der fortalte, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på kvinders rettigheder.

Se indslag med Danmissions Kirsten Auken på TV2 LORRY

FAKTA

I Danmission mener vi, at piger og kvinder spiller en uvurderlig rolle for at løfte familier ud af fattigdom, skabe dialog mellem stridende parter og i indsatsen for at styrke kirkens arbejde ude i verden.

Sådan arbejder Danmission for at forbedre piger og kvinders liv:

  • Vi støtter piger og kvinder i arbejdet med at skabe dialog og sameksistens på tværs af religioner og kultur.
  • Vi styrker kvinders aktive deltagelse i kirkens liv og vækst.
  • Vi organiserer kvinder og støtter dem i at skabe sig indflydelse og bedre levevilkår.
  • Vi uddanner kvinder i deres rettigheder, så de kan skabe sig et værdigt liv uden vold og overgreb.


Støt Danmissions arbejde nu!



Du har netop læst en nyhed fra Danmission. Tak fordi du følger med!



Forrige


Find flere

YouTubehttp://youtube.com/Danmission
Facebookhttps://www.facebook.com/Danmission

Viewing all articles
Browse latest Browse all 754

Trending Articles